Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01453

Story DS_05_0_01453

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Revenants on ill-gotten land / Gjenfærd på uretfærdig jord
Publication ID	DS_05_0_01453

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Skalbjærg
Keywords associated with this story	falde 1 rumstere 1 stille 1 rolighed 1 bod 1 forskrække 1 forstyrre 1 mødding 1 villig 1 umulig 1 spøgelse 1 ske 1 kylte 1 oprejse 1 vove 1 skikke 1 gje 1 læsning 1 fremtid 1 slem 1 niende 1 frammers 1 ganger 1 skjul 1 uvæsen 1 ælde 1 afdydes 1 rækværk 1 skjelsten 1 nedman 1
Text of Danish publication	1453. En gårdmand i Skalbjærg havde befattet sig med at flytte skjelsten, og derfor gik han igjen og holdt et sådant ustyr over hele gården, at folkene blev helt forskrækkede derover. Ja, det gik så vidt, at han endog lod sig se om dagen. Nu vidste man ingen råd, men manden i gården, den afdødes sön, blev vred og sagde, at det gamle afskum skulde blot vove at komme en eneste gang til og forstyrre dem på gården, så skulde han nok se at få ham til at blive borte for fremtiden. Næste dag på samme tid, som spøgelset plejede at komme, tog manden en før vogn- kjæp og stillede sig med den bag porten. Lidt efter kom gjen- gangeren og gik gjennem porten. Sönnen sprang frem af sit skjul og slog faderen med vognkjæppen lige i hovedet. Men hvad sker: Sönnen får selv i det samme et så stærkt slag, at det kylte ham ud på møddingen midt i gården. Han blev syg og døde den niende dag efter. Men hvor galt det end havde været för, så blev det dog værre nu, ti da sönnen var begravet, spögte både fader og sön. Nu kunde folkene umulig være i gården længere, hvis de ikke fik bod for dette uvæsen. Som et sidste middel skikkede de bud til Troel i Vissenbjærg. Denne var straks villig og rejste derned en dag ikke længe efter. Han traf spøgelserne ude i en stue, hvor de plejede at gå ind og rumstere. Troel vilde nu ved sin læsning og sine besværgelser drive dem ud af gården og derpå nedmane dem på en mark uden for. Da han kom til frammerset, kunde han ikke få sönnen længere, hvorfor han manede ham ned på stedet. Faderen fik han ud i porten, men nu vilde han heller ikke længere, og han blev manet ned der. Siden efter var der rolighed på gården. Der blev oprejst et rækværk omkring de steder, hvor de blev nedmanede. Disse rækværker stod for ikke ret længe siden, ti gamle folk fortæller, at deres forældre har set dem. Nu er de faldne af ælde. P. K. M.
Map