Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01470

Story DS_05_0_01470

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Revenants on ill-gotten land / Gjenfærd på uretfærdig jord
Publication ID	DS_05_0_01470

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sønder-Kongerslev
Keywords associated with this story	besætning 1 bygning 2 nabo 2 gjenfærd 1 væg 1 historie 1 jage 1 færdes 1 eje 1 nordre 1 middag 1 skikkelse 1 svinde 1 halvdel 1 lade 1 pas 1 indtræffe 1 se 1 folk 1 bak 2 ansigt 1 mening 1 dragt 1 bøsse 2 skud 1 vagt 1 arve 1 uheld 1 øvrig 1 samtidig 1 fodre 1 skræk 1 stald 1 begå 1 fortsætte 1 plan 1 eftertid 1 synd 1 kalke 1 spøgeri 2 eftermand 1 seng 1 pant 1 live 1 hustru 1 afdød 1 anledning 1 sygdom 1 snedker 3 vide 1 uenighed 1 salighed 1 opstå 1 skytte 1 oprindelig 1 uhyggelig 1 beligge 1 heftig 1 hagl 1 samvittighed 1 rat 1
Text of Danish publication	1470. En gård i Sønder-Kongerslev blev bygget af en mand, ved navn Peder, hans hustru hed Bodil. Stalden blev bygget således, at halvdelen efter folks mening stod på naboens, Niels Baks, gård og grund, og der opstod i den anledning uenighed mellem naboerne, da bygningerne skulde påbegyndes. Men da grænsen ikke nöjagtig kunde bestemmes, og Bodil sagde, at hun vilde sætte sin salighed i pant på, at stalden blev bygget på hen- des og mands ejendom (hun var egentlig den rådende af ægtefolkene), medens snedkeren, som lavede tømrerarbejdet, sagde, at han vilde tage den synd på sin samvittighed, som blev begået ved at bygge huset efter bestemrrfelsen, blev huset bygget efter den oprindelige plan. Bodil blev ikke gammel. Da hun en middag sammen med den øvrige husstand sad og spiste, gik dören op af sig selv for en stor sort hund, som gik hen og lagde sit hoved i Bodils skjød, og i samme öjeblik blev hun heftig syg og måtte gå til sengs. Et par dage efter døde hun i stor sjæleangst. Hunden, som folkene nærede en vis skræk for, blev hos hende til det sidste og for- svandt da, uden at man vidste hvorledes. Den nød intet, og ingen turde jage den bort. Det vides ikke bestemt, om Bodil gik igjen efter sin død, men gjorde hun det ikke, så gjorde snedkeren, der døde omtrent samtidig, det for dem begge. Mange så ham akku- rat som i levende live færdes på og ved gården med sin arbejds- dragt og sit skjødskind på, men hvid i ansigtet som en kalket væg. Folk, som ikke rigtig troede på spøgeriet, satte sig på vagt om aftenen i stalden, hvor han mest færdedes, men der var ikke nogen, som turde binde an med ham, når de så ham. Tjeneste- karlen turde ikke ligge i sit kammer, der var beliggende i stald- bygningen, og turde ikke alene gå ud at fodre om aftenen. Bodils sön, der var kjed af historien, ladede sin bøsse med hagl og pas- sede en aften på gjenfærdet, som han traf ved den nordre ende af stalden. Han skød på skikkelsen, der imidlertid opslog en skog- gerlatter og fortsatte sin vej uforstyrret gjennem haven. Skytten blev så uhyggelig til mode, at han for eftertiden lod spøgeriet passe sig selv. Der indtraf mange uheld i besætningen med sygdom og død. Bodils sön, som arvede gården, solgte den snart, og hans eftermand, der nu er udvandret, blev så kjed af at bo der, at han for otte til ti år siden lod den temmelig nye og solide gård flytte ud på marken, fra hvilken den kun var fjernet et par bøsse- skud. Det omstridte grundstykke blev lagt til den gård, som den afdøde Niels Bak havde ejet, og efter den tid har man ikke set snedkeren. m. nielsen.
Map