Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01652

Story DS_05_0_01652

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Revenants in diverse places / Gjenfærd på forskellige steder
Publication ID	DS_05_0_01652

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Meldbjærg
Keywords associated with this story	lide 1 følge 1 time 1 midnatstid 1 hegn 1 grise 1 masse 1 usynlig 1 stenbro 1 standse 1 mærke 1 in 1 flaske 1 åbne 1 genne 1 spøge 1 forekomme 1 megen 1 vare 1 seng 1 spring 1 lys 1 rolig 1 folde 3 fæ 1 thomaskjære 1 gjø 2 salte 1
Text of Danish publication	1652. På Meldbjærg spøgede det slemt i gammel tid. Da fa- milien N. flyttede dertil, havde den kun liden ro den første nat; ti det var hele natten igjennem, som om der gik en del små grise og oversnavlede både store og små i deres senge, men in- gen ting var at se. Udenfor huset var der altid ved midnatstid en dumpen og dundren, grinen og frisen, og hunden gjøede og var bange, og løb af og til huset rundt, som om den blev for- fulgt af noget. En nat, da den gjøede allerstærkest, rejste manden sig og gik hen og åbnede yderdören, men så var det, som om der blev slået en masse flasker hen ad stenbroen. Manden blev bange og lukkede dören. Tæt ved huset var der en kofold, hvori der var unghoveder om natten den meste tid af sommeren. Når Meldbjærgmanden i de lyse nætter så ud af sit gavlvindue, som vendte mod folden, kunde han mange gange se, så forekom det ham, at alle unghovederne var ude af folden og løb og slog op folden rundt, bag efter hverandre. Når så manden løb ud, og det gjorde han tit, for at få fæet ind igjen, så lå alle kreaturerne ganske rolige og tyggede der inde. Få bakken tæt ved Meldbjærg mod öst, der hvor landevejen går fra Salten og efter Ry, var det tit, at en kjørende blev standset af noget usynligt, så hestene ikke vilde frem hverken med det onde eller det gode; og det kunde somme tider vare en halv time. Når så endelig man fik hestene til at gå frem, da var det, som om de skulde over et höjt hegn, sådant et spring gav de i vejret, idet de sprang frem; og den første halve mil derefter kunde kusken ikke få dem til at sætte gående fod til jorden. Nu mærker man aldrig til spøgeri på Meldbjærg. c. sörensen thomaskjær. Fonalt af min bedstefader, som boede på Meldbjærg.
Map