Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01733

Story DS_05_0_01733

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Revenants in diverse places / Gjenfærd på forskellige steder
Publication ID	DS_05_0_01733

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lerkenfeldt
Keywords associated with this story	undgå 1 tænde 1 herregård 1 række 1 forsvinde 1 tønde 1 eje 1 reb 3 sige 1 skjæppe 1 lind 1 bringe 1 binde 1 port 2 le 1 rytter 1 loft 1 bås 3 stud 8 nem 1 liste 1 foder 1 læ 1 midte 1 klemme 1 afdeling 1 hang 2 dristig 1 sæk 2 lo 2 jomfru 1 spilde 1 gje 1 spøge 1 nysgjerrig 1 hus 1 tidlig 1 staldkarl 2 bemælde 1 pokker 1 amme 1 sindig 1 grævning 2 bredde 1 rolig 1 folkestue 1 stuepige 1 foderlo 1 major 1 logulv 1
Text of Danish publication	1733. Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Lær- eren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes amme- stuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at be- stille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag halvelleve, skulde stuepigen ud og lukke den store dör. Hun skulde da gjen- nem en lang gang, og i den lå der en stor sort hund, sagdes der. Hun var da heller ikke dristig ved det, og når knøsen sad i ammestuen, fik hun altid ham til at følge med hende. Han så dog aldrig noget, hverken der eller andetsteds i gården ; han lå endda om natten ude i rögterkammeret ved studene. Hans fader var rögter, men han gik hjem om aftenen, og så måtte den unge ligge der. Herremanden havde nemlig vel et hundrede stude, og de stod i et stort langt hus, der var afdelt på midten ved en skillevæg, hvori der var en dör, men ellers stod studene langs gjennem hele huset. I en tidligere rögters tid måtte der aldrig tændes lys ude ved studene, der skulde bestandig fodres i mørke, og det første foder skulde de have om morgenen klokken fem. Så en aften, rögteren kom og vilde i seng, gik der en løs stud i grævningen. Han drev den for ved sig op ad den ene side og ned ad den anden for at få den i bås, men der var ingen båse tomme. Det kunde han ikke forstå, og til sidst så bandt han studen i et stykke reb ved dören, og gik ind i sit kammer og hentede et lys, for dog at se, hvordan det hang sammen. Men da han kom med lyset, var studen forsvunden, rebet hang slapt ved dören. Han tænkte endnu, at den kunde have fået rebet smøget af sig og selv var gået i bås, og gik nu begge rækker igjennem, men alle studene var godt nok bundne, så han måtte da til at tro, at det ikke havde været en rigtig stud. Dette studehus var bleven flyttet så meget som husets bredde fra sin forrige plads. Mens det stod på sin gamle plads, kom der hver nat et gloende hjul tril- lende ned ad grævningen. Når det kom til skillevæggen, sprang dören op af sig selv, og det blev ved gjennem den anden afdeling og ind i foderloen. Siden huset er bleven flyttet, har ingen set noget til det. Der findes jo også et konus, og i det går der en sort mand og slår køerne over ryggen med sin kjæp. Men når der bringes lys, så er der intet at se, og køerne ligger roligt. Det skal være en major (Lultichau ?), der har ejet gården, som spøger der. En aften om hosten, de havde kjørt rug ind om dagen og forket det op fra loen, listede staldkarlen sig over i den med en sæk for at bjærge lidt til hestene af det korn, der var spildt på logulvet. Han kunde undgå at gå over gården for at komme til stalden ved at gå over nogle lofter og en port m. m., og den vej havde han gået så tit i lignende ærende med både én tønde og derover på nakken, for han var en stærk karl. Bemældte aften havde han taget vel en fire skjæpper i sækken, og vilde just til at gå med det, da der kom en hvid mand sindig gående over loen, og han klemte staldkarlen så hårdt op mod en stötte, at han var syg mange dage derefter. Meddelerens fader har også set den hvide mand, en aften han havde været ridende i Hobro og kom forbi gården, så han ham gående langs med den store lade, til han kom til en port, den gik han ind i. Da rytteren kom til porten, tog pokker ved hesten, og han fik ikke stilling på den, för han var kommen et godt stykke bort. Det var vel sagt- ens, for at han ikke skulde gjøre sig nysgjerrig og se efter, hvor den hvide mand blev af. k. m. rasmussen.
Map