Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01857

Story DS_05_0_01857

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Revenants in diverse places / Gjenfærd på forskellige steder
Publication ID	DS_05_0_01857

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Spentrup Dyrby
Keywords associated with this story	langsom 1 bryst 1 dyne 1 bryde 2 række 1 tønde 1 ungdom 1 vælte 1 lind 1 blæse 1 lytte 1 putte 1 nylig 1 tung 2 farbroder 1 drengetid 1 ryg 1 piske 1 træde 1 skred 1 kam 1 larm 2 linde 1 åbne 1 skidteri 1 julebesøg 1 jaja 1 ovre 1 tyges 2
Text of Danish publication	1857. I Spentrup præstegård er der også noget skidteri ved det. I deres staldvæg har der været et hul, der aldrig kunde være lukket, om det er der endnu, véd jeg ikke. Den gamle Kristen Tygesen, fader til Niels Tygesen her i Linde, tjente i sin ungdom St. St. Blicher for kusk. Så var det en aften, han var kommen i sin seng, da hørte han ude i stalden, det var, ligesom der var noget ved at strigle hestene (han havde nylig fået noget nyt strigleværk). Han lå og lyttede, og det blev ved, så tænkte han, måske pigen havde været ovre i stalden og glemt at lukke dören efter sig igjen, om den kunde gjøre den larm. Hans kam- mer var så lille, at det ikke var mere, end hans kiste lige kunde stå der, og da han nu vilde se efter, hvad det var, så trådte han med den ene fod ud på kisten, med den anden stod han i sengen og rækkede hen og tog skoddet fra sin kammerdör og så ud i stalden, men dören var lukket, og ingen ting at mærke. Men aldrig så snart han var kommen til at ligge igjen, kom det ind til ham og lagde sig på hans bryst så tungt, at en tønde byg da ikke var tungere. Han lå på sin ryg med hænderne oven på dynen, dem trak han så stille til sig og vilde putte dem ned under den, så skred byrden langsom af ham og ned ved siden af ham. Om morgenen, da præsten kom ud i gården, fortalte han ham sådan og sådan. Så så Blicher vist på ham og spurgte: "Tror lille Kristen på sådan noget?" Ja, Kristen vidste snart ikke, hvad han skulde tro. "Jaja, lille Kristen skal nu være ganske rolig og ingen ting bryde sig om." Det gjorde han heller ikke. Dette har Kristen fortalt mange gange, når jeg i min drengetid var til hans julebesøg. Blichers farbroder, som var præst i Spentrup för han, havde en gang været i Dyrby for at mane noget spøgeri (jeg har hørt, hvis gård det var i, men jeg kan ikke huske det), og da han kjørte hjem om aftenen og skulde ind i gården, kunde kusken ikke få hestene til at gå. Præsten tog da pisken og lagde den stille på ryggen af dem, og så gik de langsomt og tungt op ad gården og frem for dören. Da præsten nu stod af, sagde han til kusken, at nu skulde han sætte hestene i stalden og så rolig gå i sin seng, han skulde ikke bryde sig om, hvad han hørte, og ikke lukke op for at se efter noget. Men da han havde fået sörget for hestene og vilde til at gå ind i sit kammer, hørte han en larm som af en vogn, der kom; han lindede da vinduet for at se, men så blæste med det samme hele ovret af laden (En anden fortæller siger, at han så noget lyst og gloende, der foer om i gården, og så åbnede han stalddören og så ud, da ladens overdel rejste). Han måtte jo ikke have set ud efter det, det havde præsten jo forbøden ham, havde han ikke gjort det, så havde laden nok ikke væltet. k. m. r.
Map