Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01859

Story DS_05_0_01859

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Revenants in diverse places / Gjenfærd på forskellige steder
Publication ID	DS_05_0_01859

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Rammegård
Keywords associated with this story	trække 1 hår 1 ungdom 1 sige 1 grangivelig 1 fuld 2 binde 2 bås 4 efterår 1 øre 1 spasere 1 rygte 1 træde 2 nægte 1 undtage 1 nødig 1 modsat 1 stald 1 føle 1 karlekammer 1 ridehest 1 spøgeri 1 driste 1 fornem 1 grævning 1 rolig 1 husbonde 1 formand 1
Text of Danish publication	1859. En gammel mand fortæller, at han i sin ungdom tjente på Rammegård som forkarl. Her var der en bås i stalden ved den modsatte ende af, hvor karlekammeret var, og der kunde aldrig nogen hest stå, for om den end var bunden om aftenen, var den dog bestandig løs igjen om morgenen. Man sagde, at det var, fordi én af de forrige ejeres, hr Høeghs, ridehest der havde stået, og han gik igjen, for der sagdes, at han til visse tider kom ridende ind i gården og trak sin hest ind i stalden. Den gamle mand fortæller også, at hans formand i pladsen en aften lige så grangivelig hørte en hest træde ude i stalden. I den tro, at én af dem var gået løs, gik han derud for at binde den og fik godt nok fat på hesten, men alle båse var fulde, og han blev så bange og lod hesten passe sig selv, samt gik ind i karlekam- meret igjen. Alt blev nu roligt, undtagen at den hest blev ved at spasere frem og tilbage i grævningen. Men om morgenen var der ingen hest, og alle de andre heste var bundne. Han hørte også til andre tider noget unaturligt skrummel i den stald, men lod det al tid passe sig selv. Men så var det en aften i efteråret, da han gik ud for at give hestene, at han bestemt hørte en hest træde i stenene henne ved karlekammerdören. Han gik da op med båsene for at fornemme, hvor den skulde hen, men de var allesammen fulde. "Jeg skal da ikke nægte," fortæller han, "at hårene brændte lidt om ørene på mig, da jeg godt kjendte rygtet om spøgeriet, men jeg vilde være vis i min sag, og vilde nødig udlees af de andre folk. Jeg dristede mig da til at føle ret på hesten, og da den var som en anden hest og havde både hoved og hale, trak jeg den op i den tomme bås og gav den noget at æde. Da jeg kom ind, spurgte jeg, hvad det var for en fremmed hest, der var i stalden. De spurgte, om jeg ikke var bleven bange. Jeg svarede jo nej og fik nu at vide, at en bekjendt af min husbonde, der var kommen, uden at vi havde hørt det, fordi han var godt kjendt, havde trukket sin hest ind i stalden og bundet den et sted ved dören, hvorpå han var gået ind, og lige efter var der gået bud ned til mig, at jeg skulde sörge for den, men da var jeg allerede gået ud." i. kr. jensen.
Map