Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_02063

Story DS_05_0_02063

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Revenants in diverse places / Gjenfærd på forskellige steder
Publication ID	DS_05_0_02063

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Give
Keywords associated with this story	banke 1 nøgen 1 runde 1 soldat 1 lavning 1 rende 1 forældre 1 tyk 2 drag 1 løfte 1 søge 1 spøgelse 1 redelighed 1 sandgrav 1 tyve 1 hård 1 vende 1 bi 1 ringe 1 favne 1 kring 1 halvanden 1 bløde 1 gilde 1 tilpas 1 seks 1 bæk 1 nøde 1 nærer 2 forstyrret 1 julebesøg 2 spore 1 allerførst 1 røve 1 øverst 1 sølle 1 sorn 1 nagle 1 beboelse 1 benrad 1 tømme 1 andendag 1 nytårsdag 1
Text of Danish publication	2063. Det var i 1853, da gik a tillige med en fire piger fra Givskov og vilde til Ullerup til en mand i julebesøg. Det var netop en anden nytårsdag, og vi gik hjemme fra lidt för aften. Da vi kom til Give, da ringede degnen solen ned der. Lav vi kom lidt oven for på bankerne, da kunde vi se, der gik én ude i heden, og efter hvad vi kunde skjönne, var det på vejen fra Give til Höjgård. Det var kjönt lyst, og der var ikke en blåne, så én kunde se lige så godt som ved dag. Da vi kom nærere ud imod det, siger vi: "Det er nok Kristen Overmark - han skulde netop der ud at spille - nu bier han, til vi kommer," for det stod stille der ude." Da vi kommer lidt nærere, siger pigerne: "Nej, hvad er det, det ser næsten ud, som det er ikke klæder i." A tykte også, det var sært, men der var en beboelse der ude, og så tænkte a, det var et af æ börn. Som vi nu går, kommer det noget ned i en lavning, og vi kunde blot se det øverste af det. Da vil a have redelighed og se, hvad det er, og så gik a hen imod det. Nu falder jorden sådan, at én kunde ikke se det inden oppe på den næste brink. Da står det lige for ved mig, der var ikke mere end som en tre favne imellem os, og står og ser på mig, for så vidt det kunde se, og a ser på det. Der var ingen öjne på det, men det var sorn en benrad på en halvanden alen höj. A var ikke ræd og tænkte, om a skulde sige noget til det. Så får a at høce, te pigerne råber, a skal komme, og så vender a også og vil gå tilbage. Allerførst a har vendt ryggen til det, så var a ræd og vilde rende, men det var alt det a kunde. Vi kunde godt blive ved at se det. Det gav sig så til at gå, men for os at tykke runden om i et cirkelslag. Lav vi kommer så hen til gildet, så a lidt forstyrret ud og var heller ikke godt tilpas. Så siger manden: "Du har da vel ikke været i lag med spøgelset ude i heden ? I nat da lå der to hjempermitterede soldater fra Brande sogn her ved mig, og de havde været i med et spøgelse der ude, og de havde fået sådan en borren, te de kunde nær ikke komme af sted. Da de kom her, var de så udasede og forslæbt, te de var nødt til at blive her, de vilde ellers have været hjemme til deres forældres." A gik ene hjem om natten, men pigerne blev til om andendagen. Nogle år før havde mine forældre draget til det samme sted i julebesøg, og da tykte de, de så et nøgent barn, der gik der ude i heden, og flere har også set det. I samme hede kjørte en mand en aften fra Give til Højgård, han hed Mikkel, og da han kjørte der ude, løftede heste og vogn sig for ham at tykke som op i luften, og han sprang selv af vognen. Han havde et seks alen træ på vognen, det fløj også af, og heste og vogn blev så væk for ham. Om andendags morgen da kom han over til os og klagede hans nød, han kunde ikke finde heste og vogn, og han tænkte aldrig, han så det mere. "Jo," siger min fader, "blot det ikke er rendt i Bæsgård bæk, så har det vel ingen nød." Der var nemlig mange slemme bløder i den bæk. De tog en karl med og gik ud for at søge, og så fandt de både heste og vogn. De stod i en sandgrav. Tømmen lå ved siden af vognen og lå, som om én havde lagt den der, og der var ikke det mindste i stykker, ikke en nagle, og de kunde slet ikke spore, hvor det var kommet over bækken. Mikkel græd og var en sølle karl den morgen, ellers var han en halv røver og hård karl, men han fik jo da hans sager igjen, og siden turde han ikke kjøre så sildig over heden om aftenen. A har gået den vej vel tyve gange siden, men har aldrig siden set det syn og har endda skottet der om ad. A var en 17, 18 år den gang, og havde pigerne ikke kaldt på mig, så havde a fået snak med spøgelset. Öjenhuller og sid- eben og al ting var så tydelig at se, og det var så lyst, te en kunde næsten se at læse, Det eneste, der siden er sket der om- kring, det er, at der er bygget et hus der. chr. møller, rincive.
Map