Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_01078

Story DS_01_0_01078

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_01078

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Haldrup
Keywords associated with this story	gård 1 nisse 2 være 1 låne 1 klokke 1 tort 1 øge 1 bås 3 bolig 1 nem 1 regel 1 omtale 1 dryppe 1 strænge 1 mulig 1 formodentlig 1 familie 1 minde 1 ovn 1 lejlighed 1 brod 1 sondag 1 stald 1 pålægge 1 yderst 1 indgang 1 barnsnød 1 venlig 1 best 1 tysker 1
Text of Danish publication	?1078. I Haldrup, Veer sogn ved Horsens, ligger to gårde sammen yderst i vest. Tæt ved disse gårde gravede man i ældre tider sand i en banke, hvor indgangen til en nissefamilies bolig var. I reglen var nisserne venlig sindede og kom til sine tider endog op i gården for at låne brod og lignende. En gang var det dog galt fat i den ene gårds stald. I en vis bås døde den ene hest efter den anden. Til sidst kom nissen op og bad manden endelig at lade et øg have sin plads i den omtalte bås. Han havde nem- lig sin seng neden under, og det var ham ikke muligt at ligge tort i sengen, når besten stod i båsen, ti vandet fra den dryppede lige ned til ham. Dette blev straks taget til følge og hjalp. En gang kom nissen og hentede konen i den ene gård, hun måtte endelig følge med ned til hans kone, der var i barnsnød. Konen fulgte også med og gjorde nisse- familien den. tjeneste, hun kunde. Da hun vilde gå, gav nissen hende en klokke (underskjört), fordi hun havde været så hjælpsom af sig. Han pålagde hende strængt, at hun ikke måtte bruge det, når hun gik i kirke eller i det hele taget ved höjtidelige lejligheder. Der gik nu nogle år. En sondag vilde konen i Vær kirke. Hun vilde gjærne have klokken på, men mindedes nissernes forbud. Hun tröstede sig dog med, at det nu var så længe siden, så nissen formodentlig havde glemt det. Nok er det, hun trækker klokken på og går. Længere end til höjen Sten- ovn gik det dog ikke godt. Her nåede nissen hende og var vred som en Tysker. Uden skånsel trak han klokken af hende og gik sin vej. Martin Nielsen, Jælling.
Map