Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00053

Story DS_06_0_00053

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00053

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	væg 1 bryst 1 stille 1 årsag 1 bryde 2 rage 1 lås 1 kjende 2 gribe 1 hilse 1 stærk 2 åben 1 dreje 1 nær 1 løfte 2 kal 1 låg 1 trykke 1 ene 1 ske 1 føre 1 mærke 1 ordentlig 1 bestå 1 mulig 1 træde 1 armod 1 indrette 1 tåle 1 forestille 1 nægte 1 flyde 1 hænge 3 svinge 1 stik 1 åbne 1 tråd 1 tynde 1 aft 1 lukker 1 sværd 1 forstyrret 1 svag 1 værst 1 sværge 1 forskjellig 2 hin 1 indvie 1 led 1 urolig 1 opstille 1 åbenbar 1 kjælde 1 do 1 hjærte 1 fodende 1 billede 4 dolk 1 ligkiste 1 indeslutte 1 frimurer 6 anbringe 1 røbe 1 optage 1 forhøjning 1
Text of Danish publication	53. Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre slags løfter. Den, som vil være frimurer, kan de ikke nægte at optage, når han el- lers kan bestå prøverne. Af dem er der forskjellige, som man intet véd om, men den værste af dem består i, at han ud på aft- enen føres ned i en kjælder, der er helt betrukken med sort töj, og der står på et lille bord en lampe med et svagt lys. Midt på gulvet står en sort, åben ligkiste, hvis låg er lagt ved siden af. I den kiste lægger de ham ned, og der er stærke fjedre i den, som lige med ét griber om hans hænder, arme, ben og ind over brystet og halsen, så han hverken kan røre eller dreje sig det mindste. Kisten er stillet med fodenden mod bordet med lamp- en, og bag ved det er anbragt en forhøjning, der rager op over det. På den er der opstillet dødningehoveder og dødningeben på forskjellig måde således, at den, der ligger i kisten, bestandig nodes til at se på dem. Over hans hals hænger i to tråde, så tynde, at han ikke kan se dem, et stort sværd med skarpen ned ad. Når de får lagt ham i kisten, går de deres vej, lukker dören i lås efter sig og overlader den nye »broder« til sin dødsangst og alle mulige rædsler hele natten. Næste morgen bliver duren atter åbnet, og den fængslede frigjøres. Når de så finder, at han hverken er syg eller »forstyrret i hovedet,« så er han optaget i logen, for så er hans nerver så stærke, at de kan bruge ham til al ting. Frimurerne kjender hinanden hele verden over, for de har en egen måde at hilse på, hvoraf man kun kjender det, at de i stedet for at give ordentligt håndtryk kun trykker hinanden med tre fingre, tommelen og de to nærmest ved den. I frimur- ernes store sal i Kjöbenhavn hænger der billeder af alle brudre- ne ;« det er brystbilleder, og de er alle indrettet på en egen måde, ti lige bag ved hjærtets plads er der i bagklædningen indesluttet en lille kapsel med lidt blod i, der er tappet af hjærtekulen på den, som billedet forestiller. Når en broder er ved at åbenbare noget (det er lige meget, enten han er nær ved eller mange mil borte), så bliver hans billede med ramme og det hele uroligt og giver sig til at svinge til hujre og venstre; nogle fortæller, at bil- ledet hænger på et spiger så langt ude fra væggen, at det i et sådant ujeblik vender sig helt om. Nu er der altid en mand i den store sal for at passe på, når et billede rorer sig. Når det så sker, træder han straks til med en lille dolk og gjennemstikker kapslen, så blodet flyder ud, og den, det er taget af, har dermed fået sin helsot, så han enten doer på stedet eller meget kort eft- er. Han mærker i samme nu, som der går hul på kapslen, et stik i hjærtet, og så véd han besked. Man horer så tit om mænd, som døer meget pludselig, uden at nogen rigtig véd, hvad der har været årsag til døden; men så skal man lægge mærke til, at den slags folk, der kommer sådan af dage, næsten altid er frimurere. Frimurerne er nu ellers meget hjælpsomme mod hin- anden, så man hører aldrig, at de lader en broder do i armod. Den, som det går tdbage for gang efter gang, bliver de ufortrød- ent ved at hjælpe til oprejsning igjen.