Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00102

Story DS_06_0_00102

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00102

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bælum
Keywords associated with this story	tænde 1 trække 1 væg 1 fruentimmer 1 marked 1 vælte 2 slukke 1 fad 1 ovenpå 1 usynlig 1 kirkeklokke 1 knæ 1 kugle 1 krybe 1 jomfru 1 frø 1 tus 1 synd 1 kjør 1 sanke 1 lys 1 fremdeles 1 vej 1 akkord 1 højtid 1 kysse 1 mester 1 gulv 1 kunst 1 sone 1 fader 1 præst 1 slange 1 deriblandt 1
Text of Danish publication	102. Der var en dreng i Bælum, der havde gjort akkord med den Slemme. Når drengen sad ved den ene ende af bordet, og de satte en kovse ved den anden, kunde kovsen blive ved at gå hen ad bordet, til den kom til drengen. Lagde han sig i sengen, kunde det vende ham helt omkring og vælte ham ned på gulv- et og vælte både klæder og halm ned ovenpå ham. Når folkene kom ind om aftenen, kunde det se ud, som frøer og slanger og tusser krøb op ad væggene alle steder. Der kom folk både kjør- ende og ridende hen for at se dether, og det var somme tider som til et marked. Der var en gammel jærnkugle på kakkelovnen, de brugte til at malo sennep med i et fad til højtid. Så tager en mand den kugle og slår en baes på kakkelovnen, idet han siger: »Gjör du mig det efter, Fanden, så er du min mester.« Dereft- er gav det en 3, 4 baser, som kakkelovnen havde gået i hundrede stykker. Så tit lysene blev tændte, blev de slukkede igjen af usynlige hænder. Der var somme tider en 12, 14 præster for- samlede ved ham for at ville se, hvordan det gik til, og måske få ham fra det. De fik ham med ud at gå om aftenen, og han kunde da se, der stod et fruentimmer og trækkede i klokkestrængen for at ringe kirkeklokken; fremdeles så han, at der kom både ridende og gående, sorte og røde og alle slager fra kirken og rejste ud ad vejene. Så var der atter mange præster sankede, og det var i lövfaldstiden. Deriblandt var en præst fra Hals, og han fik det til at give lyd fra sig. Da sagde præsten, at nu skulde de lade det være i ro, for der blev nok stilstand noget. Drengen kunde se tre jomfruer, den ene vilde tage omkring ham, den anden vilde kysse ham, og den tredje vilde sidde på hans knæ. Én af præst- erne tog ham så med til Randers, for de tænkte, at han dér kunde have ro. Men det var lige det samme. Endelig er der én af præsterne, der kommer efter at spörge ham, om han ikke havde taget noget på kirkegården. Jo, han havde taget ben, og de lå ude i laden. Disse ben blev så bårne op på kirkegården igjen, og nu blev hau fri og fik ro. Men han blev til en tumling alle hans dage, for han var bleven formåslet. San er vist levende endnu. Denne her mand havde en son, som vilde have lært faderens kunst- er, men han vilde ikke lære ham dem, for det var en synd. Jens Mosen, Ö.-Brønderslev.
Map