Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00129

Story DS_06_0_00129

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00129

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hjortshøjlund
Keywords associated with this story	gård 1 forsikre 1 krat 1 lås 1 forbyde 2 sæt 1 binde 1 betale 1 loft 1 rykke 2 miste 1 skod 1 skyde 1 sukke 1 begrave 1 samtidig 1 krybe 1 vaske 1 åbne 1 værelse 1 derinde 1 kjør 2 staldkarl 1 hovedløs 1 vindue 1 hulvej 1 skubbe 1 satan 1 nøglehul 1 stuepige 1 ligvogn 1
Text of Danish publication	129. På Hjortshcjlwid var der ikke godt at være. Man kunde se ejeren, Thomas Secher, færdes ude på marken uden dog at kom- me til nogen, og samtidig forsikrede både staldkarl og stuepige, at han ikke havde været uden for en dör. Han skod sig selv, og så blev præsten hentet. Han havde forbudt alle at komme derind, men så var der en kone, der så gjennem nøglehullet, og hun så en stor sort hund gå derinde ved ham, men fik det slemt betalt, da hun mistede det ene öje. Så var det, præsten kom, men dören var lås- et, så de måtte krybe ind ad et vindue. Nu skulde han begraves ligesom en anden, og der kom fire heste for ligvognen, men de stod og rykkede og sprang og kunde ikke rykke vognen af stedet. De havde nok sagt: »Kjør nu i Guds navn«, men det kunde ik- ke hjælpe. Så sagde der én : »Men så kjør dog for Satan!« og så foer de ud af gården, nu kunde de godt komme af sted. De så ham senere af og tilride på en hovedløs hest i noget krat og skov, hvor der gik en hulvej igjennem. Det er et lille stykke mark, der hører til Hjortshøj præstegård imellem Hjortshöjlund mark og Hesselballe mark. På denne sidste mark kunde ingen heste stå bundne, de løb altid løse, og manden forbød sine karle at sæt- te dem dér. På gårdens stuehuses loft er der fire værelser, to til hver ende, og i det ene af dem, der aldrig bliver åbnet, skal han have skudt sig selv. Der hørte de nogen sukke. Somme tider var det, lige som nogen rejste sig op af en stol og skubbede med den, og så gik den hen og vaskede sine hænder. Man kunde høre vand- et plaske. Anton Nielsen, Søby.
Map