Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00139

Story DS_06_0_00139

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00139

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Teglgården
Keywords associated with this story	helvede 1 væg 1 gro 1 færd 1 vold 1 fad 1 sejle 1 æpå 2 hose 1 skib 1 rejse 1 sam 1 stund 1 værelse 1 sølvpenge 1 søbe 1 æbag 1 åpå 1 vindue 1 mede 1 akkord 1 yde 2 befordring 1 karm 1 bisp 2 gjent 1 sur 1 eg 1 søkke 1 fale 1
Text of Danish publication	139. Der var en mand, der boede i Teglgården, en bitte herre- gård imellem Buderup og Skjörping, og han havde givet sig Fan- den i vold. Men Fanden var gået ind på den akkord, at han nok skulde vise ham et tegn, för han kom og tog ham, sådan at han kunde være noget belavet på rejsen. Så var det en søndag morgen, hans pige skulde hen og hente hans søndagsklæder til ham, han vilde til kirke, og da hun nu først kommer med et par hvide hoser til ham, var de røde for hans öjne. Så siger han, at hun skulde hente ham et par andre, sådan nogle vilde han ikke have. Hun hentede et andet par, men de var også røde, og alle dem, hun kom med, de var røde. Så bliver han helt kjed af det og siger, dede han vilde ikke til kirke i dag, hun skulde lægge dem væk igjen. Dernæst gjente han alle folkene til kirken, de skulde af sted hver én så nær som den pige, der havde givet ham hoserne, hun skulde blive hjemme. Nu skulde hun hente ham et fadfulder sur mælk, sagde han til hende, og der kom han sådan en mængde sølvpenge i. "Nu skal du tage mig en ske," sagde han, og så vilde han til at søbe pengene i sig, men han kunde ik- ke søkke dem. Så skød han fadet hen til pigen, nu kunde hun tage dem. Straks efter kom den stadseste befordring ind i gården og holdt uden for den store dör. Hun troede, det var store frem- mede, de fik, og den mand, der sad i vognen, kom også ind til her- ren, men hvad han gjorde ved ham, det så hun ikke, hun hørte derimod nok, at han klagede sig, og han havde heller ikke stund- er at gå ud af dören med ham, men ud af en karm vinduer, og så af sted med ham, og det gik i en fari, for da de kom til den bæk, der er mellem Skjörping og Teglgården, da kjørte de æpå en eg ved Hvældam, der stod jo sådan noget egepurkler og egeværk- eri den gang ved den bæk, og grøttede den, så den kom halvt af og hængte sådan og groede i mange år, og for det Fanden havde kjørt på den, var der vel ingen, der turde tage den. Nu var der jo ingen, der så færd til Per Yde videre ja for sådan hed herren på Teglgården men de rejste jo nord på til Helvede med hveran- dre, og siden æbag efter spurgte folk, at den gang Fanden rejste over havet med ham, da kom der et skib sejlende lige forbi i det sam- me, og folkene der råbte ham an, hvem han var. Ja, det var Djywlen. Hvad han havde til fragt? Ja, han havde Andreas bisp og Andreas Fal og Peder Yd'. Hvor de var fra? siger skibs- folkene. Å, den ene var bispen af Bremen, og den anden var en provst a kan nu ikke huske, hvor han var fra, men det var da et sted langt sønder æpå, og den tredje det var manden fra Teglgård- en. Se, det var det sidste, folk hørte til Peder Yde, men den gang pigen kom ind i værelset, hvor Fanden havde taget ham ud fra, da så hun hjærnen sidde åpå væggene, så han må have taget nog- et hårdt ved ham. Der tjente en karl her i byen, som sagde, at der var sådant spektakel på loftet i Teglgården om natten. Jens Kristensen, Ersted.
Map