Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00157

Story DS_06_0_00157

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00157

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Katholm
Keywords associated with this story	stille 1 ladegård 1 akkurat 1 narre 2 middel 1 bånd 1 fare 1 toskilling 2 vold 1 bed 1 magt 1 stenbro 1 svare 3 nytte 1 skridt 1 bagland 1 hænge 1 kjælder 2 fuldstændig 1 stodder 1 begå 1 kalke 1 lyse 1 pæl 2 syvende 1 øverst 1 håne 1 hovedkulds 1 kapellan 1 puste 3 nære 1 trang 1 præst 1 hæfte 1 blodplet 1 bun 1 uforvarende 1 peng 1 uretfærdighed 1 skademand 1
Text of Danish publication	?157. Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og mødestedet var én af kjældrene. Men ligesom hun altid havde gået ud på at narre andre, havde hun også i sinde at ville narre ham. Derfor sagde hun til pigen, om hun vilde ikke følge med hende til kjæld- erdören, og hun lod hende gå foran. Da dören blevåbnet, styrt- ede hun pigen derned. Men hende vilde Fanden ikke have, og da fruen uforvarende var kommen dören så nær, at han kunde nå hende, så rev han hende hovedkulds derned. Pigen sörgede for at komme op i en fart, og hun kunde høre, da hun fra kjælderen løb hen ad gangen, hvordan Fanden han knastyggede hvert ben i fruen. I kjælderen er der endnu en hel del blodpletter, og det kan ikke nytte at kalke dem, de kommer stadig igjen. Nu blev der sådant et spøgeri, at ingen kunde nære sig på gården mere. Så sendte de bud efter deres præst, at han skulde mane hende, men hun var ham for stærk, og det var på et hængende hår, hån slap derfra med livet. De lod flere præster hente rundt om fra egnen, men det gikdem akkurat lige sådan. Endelig lod de en fattig kapellan hente, der hed Standte-Lavs. Men lige så hurtig han kom, så pustede hun lyset ud og sögte ind på ham i mørke, men den gang slap han endda ganske godt fra hende, dog uden at få magten. Næste gang tog han alle de andre præster med og stilte dem an ved et langt bord, men selv tog han et hestedækken om sig og satte sig i skorstenskrogen. Lige bestemt i midnatsstunden kom hun farende ind til dem og sagde : »Jer er jeg ikke bange for, men ham stodderen der henne ved skorstenen det bliver nok min skademand.« Så pustede hun alle præsterne deres lys ud, men Standte- Lavs tog et sort silkebånd og hæftede på et söm, og det lyste sådan ud over stuen, te det var fuldstændig lyst der inde, og det lys kunde hun ikke puste ud. Nu begyndte han at spörge, og hun måtte svare. Men da de kom til det syvende bud, så begyndte hun at ville spörge. Den gang var hun allerede vegen så langt tilbage for ham, at de var komne ud i porten. Så spurgte hun ham ad, om han havde aldrig stjålet. Dertil måtte han svare ja, men föjede til, at det var kun et toskillings brød, »og det stjal jeg af trang, men det har jeg fået syndsforladelse for, og her er peng- ene.« Med det samme hug han hende en toskilling ind i mund- en. Fra det öjeblik af kunde hun ikke svare et ord mere. Men hun blev ved at gåbaglændsud over broen, ned gjennem ladegård- en, og for hvert skridt hun gik baglænds, blev hun mindre. Så hårdt gik det til, at stenbroen gav sig under hende. Hun måtte ud af ladegården og om bag ved laden, der forsvandt hun. Standte- Lavs tog da en pæl cg slog ned i hullet, hvor hun sank, den pæl må der ingen røre ved. Fra Hviding herred har jeg også hørt om det soite bånd, men dér hæft- ede han det på det øverste af dörstolpen. Lærer J. V. Nissen, Ramten.
Map