Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00165

Story DS_06_0_00165

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00165

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Baggersvogn
Keywords associated with this story	årsag 1 gifte 2 klæde 1 lykkes 1 nævne 1 eje 1 rad 1 skikkelse 1 narre 1 nøgle 1 flad 1 bringe 1 vågne 1 broder 1 slagte 1 tilligemed 1 stud 1 modig 1 finde 1 ve 1 bed 1 farbroder 1 kone 1 ond 1 ed 1 arm 1 re 2 morbroder 1 strand 1 glo 1 sorg 1 uge 1 betragte 1 rejse 1 stikke 1 mørkning 1 begrave 1 tone 1 cyprianus 3 fortrolig 1 nål 1 spøge 1 værelse 1 våbenhus 2 seks 1 grund 1 forstyrret 1 frue 1 undersøge 1 dets 1 vedblive 1 bogstav 1 amme 1 glød 1 legeme 1 mal 2 umage 1 rådne 1 hjærte 2 unde 1 sorgelig 1 ligkiste 1 frøken 1 flittig 1 begravelse 1 enke 1 mige 1 rådden 1 professor 1 savn 1
Text of Danish publication	165. Malene, en flittig gammel kone i Aby, fortalte, at bend- es morfaders farbroder havde ejet Baggesvoqn. Han havde giftet sig den til med enken efter den forrige ejer, som døde i Ålborg. Han havde en broder, der blev oplært af provst Skjerup i Ålborg, kom siden til Kjöbenhavn, hvor han opspurgte sit familienavn, og lod sig kalde Christian Fets. Han blev, efter konens udsigende, professor. Hans broders enke giftede sig tredje gang med en Glo- rup. Det var en slem, ond kone, og hun fik også et sorgeligt end- eligt. Hun vilde endelig have fat i Cyprianus cg sagde til en mand, der hed Niels Engvar, at han skulde skaffe hende den. Han gjorde sig nu også megen umage, men det lykkedes ham ikke, og han måtte gå tilbage med tomme hænder. Fruen vedblev at sige, at hun vilde have den, og nævnede ham den og den, som havde den. N. J. måtte nu til rejsen igjen, men det gik ham heller ikke bed- re den gang, ti de, der havde Cyprianus, vilde ikke være detbe- kjendt. Han kom da tilbage til fruen og sagde, at han kunde ikke få den; men hun talte ham til i den myndigste tone, og da var hun ikke at spøge med. Han gik da igjen og kom i sorg- modige tanker gjennem en skov, hvor han satte sig ved et træ og faldt i søvn. Da han vågnede, fandt han en bog under sit hoved, og da han bladede i den og så, at der var røde bogstaver, tænkte han nok, at det måtte være den rette. Derpå gik han til fruen med den, og hun sagde: »Så du det, du kunde godt finde den, når du vilde.« Hun læste nu meget i den hverdag tilligemed en kone, som var hendes fortrolige og hed Maren Slotved. Denne kone bragte fruen alt nyt, men især hvad ondt der var om fruens und- ergivne. Fruen kaldte dem da op på gården og tildelte dem i egen person deres straf. Hun skal have taget sit eget barn fra en amme og efter nogen tidsforløb sendt det tilbage til ammen igjen. Det græd og skrålte, og ingen kunde komme efter årsagen. Da barnet snart efter døde, undersøgte man det og fandt da, at der var stukket en stor nål ned i dets hoved. Man ymtede også om, at hun havde taget livet af sin første mand. Hun læste nu i Cy- prianus, og da de en gang slagtede en stud, udtog hun hjærtet for at sluge det. Hun forsögte to gange derpå, men blev hver gang forstyrret. Endelig tredje gang lukkede hun sig inde i fadeburet med Maren Slotved, efter at hun havde taget hjærtet, nogle glød- er og Cyprianus med sig. Fruen blev snart savnet, og man gav sig til at lede om hende. Alle steder blev gjennemsögte, og raden kom da også til fadeburet. Her var ingen nøgler at finde, og man vilde da sprænge dören. Først forsögte Glerup det, men dören gav ikke efter for ham. Endelig måtte Malenes morbroder der- til, han var der i huset og havde forhen været konstabel på Flad- strands skanse. Han brød da dören op, og begge blev fundne døde med munden fuld af levret blod og hele legemet forkradset, så der var ingen, som kunde tvivle om, hvorledes de var komne af dage. Glerup lukkede sig inde i lang tid og vilde ikke tale med nogen. Malene sagde, at fruen ikke måtte begraves for det første, og at hun derfor i lang tid måtte stå i våbenhuset. En dag hendes søster betragtede hende, sagde hun: »Jeg vilde give meg- et til, søster, at jeg vidste, på hvad måde du er død.« Fruen gik nu igjen. En aften i mørkningen så en pige en hvid skikkelse i en krog af værelset. Hun troede, at det var Glerups datter, der vilde skrække hende, og sagde derfor: »Nej, bitte frøken! hun skal ikke narre mig.« Skikkelsen tog nu pigen under armene og stödte hende flere gange så hårdt mod loftet, at det var sært, hov- edet holdt det ud. Fruen lå seks uger i våbenhuset. En jomfru, som för havde boet på Baggesvogn, bad Vorher- re om, at hun ikke måtte rådne, för gården gik til grunde. Ha hun døde, skete det også, at hun blev ufortæret, medens ligkiste og ligklæder hensmulrede. Da Glerups kone endelig blev sat ind i begravelsen, fandt man hende således. Der blev da stadig hyllet et klæde (»ver hende, efter hånden som hun rådnede. Nik. Chr.
Map