Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00227

Story DS_06_0_00227

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00227

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vandtrangs bakker
Keywords associated with this story	skrækkelig 1 iblandt 1 brække 1 runde 2 gælde 1 hente 1 forskrække 1 svær 1 øg 2 arbejde 1 væve 3 lomme 1 rytter 1 øge 2 sælge 1 ilde 1 afsted 1 nem 1 tung 1 forstå 1 hugge 1 brønd 1 kylle 3 vagt 1 holde 1 uheldig 1 gjælde 1 fylde 1 skilt 3 kakkelovn 1 ovn 1 høslæt 1 kjelde 1 læse 1 kniv 1 lukker 1 forstand 2 rase 1 bugt 1 ende 1 styre 2 auktion 1 spænde 1 boge 1 stjært 1 stopper 1 ordret 1 gartner 1 frahånd 1 hovedlag 2 hårdhed 1 dun 1
Text of Danish publication	227. Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjöbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den Slemme mödte hver aften og lå under deres kakkelovn som en stor sort ringhals- et hund. Så vilde han endda af med bogen, men kunde heller ikke blive skilt ved den. Han går ud norden for huset i skjellet mellem Restrup mark og Sønderholm mark og vil grave til vand for at kylle bogen deri. Da han var kommen så langt ned, te han havde gravet en 60 alen, og havde arbejdet både nætter og dage, men endnu udan at komme til vand, så går han ind og henter bogen og kyller den ned tilbunden, og så arbejder han igjen både nætter og dage og fylder brønden helt og holden, forhantör ikke gå derfra, da det gjælder for ham at blive skilt ved den. Men da han så er færdig med at kaste kjelden til og kommer ind i hans hus, da ligger bogen på bordet. Så lader han hans kone ilde ovn- en tre gange, og så kyller han bogen ind i den gloende ild og stopper munden for ovnen og kommer ind igjen. Da var det det samme. Bogen lå lige godt på bordet. Manden bliver da så ras- endes, at han gik helt fra forstanden. Hunden den mödte hver aften, og så lå han og skreg og råbte på Fanden hele tiden. Kone og børn kunde ikke styre ham, og nogle folk gik da derop og holdt vagt ved ham om natten. Men så blev det jo såent stiltan, te de skulde hen til Rold med ham til en klog kone, eller mand var det vel. De skulde kjøre med ham om natten, og manden i den norderstegård her han var stærk kjørendo med to svære sorte heste, og han bliver så ordret til at kjøre med ham hen til Per Damborg. Min fader var hostmand i den gård om høslæt og kornbjærging, og så siger Kræn Rytter til ham, om han vil kjøre med denher gale mand. Jo, det kunde han godt. Om aftenen de har fået deres nætter, så spænder han hestene for, og der kom- mer to mænd til med ham derop. De tog så Per Væver og bandt både hænder og födder på ham og lagde ham bag i vognen lige- som en kalv. Se så kjører de. De to mænd fulgte ikke med, de var blot gået med til huset for at binde ham. Min fader var altså ene med ham. Den gang de kommer så i det svak öst for stedet, da står hestene stille, min fader kunde aldrig få dem af stedet. Han vidste nu aldrig, hvad han skulde gjøre. Så går han hen foran øgene, tager hovedlaget af det frahånds øg og ser ind igjen- nem det. Da ser han, der sidder en person bag på vognkurven, og den var ham for tung. Han lægger hovedlaget på øgene igjen og tager så hans kniv op af hans lomme, lukker den cp og hugger den fast i stjærten. Derefter sætter han sig på vognen, og nu kunde han kjøre; så faldt herren af. Han kommer godt nok hen imellem Svendstrup og Ljerre (Lere), der er en dal, a kan ikke huske navn på. Det var jo bleven ud ad natten. Da kommer der tre uskår heste med en bjælde på hver, men han kunde ikke se, de havde noget hoved nogen af dem. Til vognen kunde de jo ikke komme for kniven, men så sprang de runden omkring den, og øg- ene blev jo forskrækkede, dem døvede han hårdhed med at styre. Den gang han mærkede nu, de kunde ingen bugt få med ham, kjørte han godt nok, til han kom til Rold. Men det gjaldt for ham om at komme dér, inden solen kom. Per Væver lå i vognen og hvælto og råbte på Fanden hele tiden, men da Per Damborg kom til ham, så læste han ham i ro, og så kjørte min fader hjem med ham igjen. Det gik godt nok med hjemrejsen. Han var nok fra forstanden, men hunden var nu borte og kom ikke mere. Men så kom der et gloende hjul og rendte runden omkring huset hver aften. Så levede Per Væver ikke så skrækkelig længe efter, og da han var død, så måtte kone og börn sælge huset og flytte af det. Det blev så brækket ned og flyttet, og det samme hus står for resten endnu nede i Restrup have, det er det, gartneren boer i. Lars Hansen Dun, Sønderholm.
Map