Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_01111

Story DS_01_0_01111

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_01111

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Dyret Onsbjærg
Keywords associated with this story	banke 1 bjærgmand 1 aften 1 hort 1 skjæppe 2 tyk 1 hjælpe 1 dreje 1 glide 2 kul 2 folge 1 takket 1 guldpenge 1 forlange 1 made 1 spise 1 overstå 1 skruptusse 1 agte 1 snit 1 mede 1 bjærgmandskone 2 frygte 1 hop 1 skide 1 vide 1
Text of Danish publication	?1111. En gang, da en kone fra Onsbjærg gik på vejen til Tanderup, kom hun forbi den store bakke på Onsbjærg mark, som kaldes Dyret, og der på vejen hop- pede en stor, tyk skruptusse. Idet konen gik forbi denne, siger hun, uden at tænke videre der over: "Må jeg ikke komme med, når du skal barsle?* Nogle aftener efter, da folkene i den gård i Onsbjærg, hvor konen horte hjemme, var gået til ro, kom der en lille mand ridende til porten og bankede på, og karlen rejste sig og gik ud for at høre, hvem det var. Der holdt da en lille mand og forlangte at få konen i tale. Manden kom nu ud og sagde, om en pige ikke kunde gjøre det af, men det vilde han ikke til- lade. Konen måtte så ud, og han forlangte da, at hun skulde følge med ud til Dyret, for hans kone var ved at barsle, og hun havde jo selv forlangt at komme med. Konen måtte da op bag ved ham på hesten og ride der ud. Der lå bjærgmandens kone i barnsnod, og den frem- mede kone hjalp til så godt, hun kunde. Da det var godt overstået, skulde konen have spise og drikke, inden hun skulde hjem igjen. Huu syntes ikke videre om at spise noget ved bjærgfolkene, men bjærgmandskonen sagde, at hun ikke skulde være bange for at spise af maden, hun havde ikke noget at frygte, da hun havde været så god at hjælpe hende. "Spis kun," sagde hun, "det er lige så godt af dit som af uogne andres." - "Nej, af mit er det da ikke," sagde konen, "ior jeg har jo da ikke haft noget med her ud ; havde jeg vidst, der var sådan noget ved det, skulde jeg nok have taget noget med." Da konen skulde bjem igjen, sagde bjærgmandskonen til bjærgmanden, at han skulde tage en skjæppe kul og give hende, fordi huu havde hjulpet hende. Det gjorde han også, og han skulde nu ride hende tilbage til hendes hjem. Da hun tog af- sked med bjærgmandskoneu, sagde denne til hende, at når de nu kom tilbage til gården, måtte hun passe at lade sig glide af hesten, för bjærgmanden drejede den omkring, for ellers måtte hun folge med til Dyret igjen, og så kom hun aldrig hjem mere. Konen passede også sit snit at lade sig glide af hesten, för han vendte den ved porten. Bjærgmanden takkede heude nu mange gange og gav hende kullene; dem agtede hun ikke videre på, men kastede dem inde på gulvet. Næste morgen, da de kom op og så dem, var det en skjæppe guldpenge. Mikkel Sörensen, Alstrup.
Map