Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00494

Story DS_06_0_00494

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00494

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kjeldgård
Keywords associated with this story	tå 1 skrige 2 hitte 1 bande 1 forskrækkelig 1 ussel 1 fyr 1 hort 1 pibe 1 sikker 1 hore 1 tier 1 redde 1 samle 1 sky 1 mur 1 sovekammer 1 hård 1 arm 1 tojet 1 opmærksom 1 ynkelig 1 krumme 1 drev 1 steg 1 drive 1 bank 1 nøde 1 godaften 1 styr 1 synål 1 lænke 1 seng 1 studere 1 person 1 spænde 1 klo 1 pakke 1 vejr 1 støvle 1 prikke 1 gangdør 1
Text of Danish publication	494. På Kjeldgård i Salling var en gang en mand, som havde studeret til præst, men havde foretrukket at blive herremand. Så var deten juleaften, da karlene havde fået deres nætter, at de satte sig til at spille kort, og der bliver sådan banden og skjændesen imellem dem, te det var forskrækkeligt, og én af dem gav de an- dre nogle bank, så han måtte rende ud i gården. Der stod en menneskeskikkelse op til muren uden gangdøren ind til folke- stuen. Denher karl beder godaften og siger, om han vilde ikke gå ind og holde noget styr på dem der inde, for de var bleven så- dan noget hårde i tojet. Den fremmede gik også ind, og nu vilde de have ham til at spille kort med dem. Meu han kuude ikke holde klorerne, for det de var som kors. Hau fik en lille pige til at samle dem op for sig, og hun blev opmærksom på, at der var ingen næser i hans støvler, og at tæerne sad ud, men der var kløer på dem. Så siger de andre, at nu skulde den aften have ende, for de vilde til sengs, men han vilde ikke gå. Så vilde de sætte ham ud, for de mente, de havde ret i gården. Men han spændte armene ud for dem og holdt dem kneben ind i et hjörne af stuen. Så begyndte de at skrige i højen sky, og endelig horte manden oppe i hans sovekammer, at det var galt fat nede i folke- stuen. Han kommer så derned og kan str.iks se, hvem personen er. Han siger da, om han vilde ikke pakke sig knaphændig. Nej, det havde han ingen lyst til. De havde kaldt på ham så læuge, til han var nødt til at komme, og nu vilde han have no- get med derfra. Manden tog da en bog op, han havde i haus kjolelomme, og gav sig til at hese en hitte krumme i den. Med en synål prikker han så et ussel bitte hul i vinduesspröjsen og driver ham der ud igjennem. Så vilde han ikke længere. De kom da til rette om, at han skulde have en sort hund, der stod bunden i en lænke henne i gården. Den tog han uuder armen og steg til vejrs med op over laden. Hunden gav sig meget ynkelig til at skrige og pibe, og de kunde hore den langt oppe i luften. Da fyren var nu rejst, siger manden til haus folk, te de skulde ikke kalde på den mand tiere, for ellers kom de til at redde dem selv, han var ikke sikker på, han en anden gang kunde få ham drevet Væk. Andre fortæller, at der gik bud efter Junget præst. Jebjærg höjsk.
Map