Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00500

Story DS_06_0_00500

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00500

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kjølby
Keywords associated with this story	eng 1 tej 1 historie 1 skære 1 middag 1 følge 1 forældre 1 springe 1 kjælling 1 pas 1 stryge 5 hole 1 tabe 1 gårdmand 1 ilde 1 pæn 1 hav 1 synge 1 træde 1 holde 1 dat 1 udflugt 1 genne 1 fortælle 1 tilpas 1 uagtet 1 æfor 2 karl 1 limfjorden 1 forknyt 1 hin 1 led 3 bejle 1 harme 1 svede 1 anse 1 høle 1 krikke 1 brøgge 1 billig 1 kjærestefolk 1
Text of Danish publication	?500. I en gård i Kjclby havde deeu sön, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hin- anden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mo- gen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset. Endelig siger mandeu: »Ja, dersom du kan følge mig i engen en liel dag fra morgen til aften, skal du fåhende, ellersmå du træde til bage.« Han gik også ind på det, uagtet ban vidste, at manden var den bedste hølekarl fjernt og nær, og ingen kunde følge ham. Men kjærestefolk går jo ind på alt. Aftenen för han skulde til at slå, var har han gået ned ved Marbjærg fer at hente hestene. Han plejede nu ellers altid at synge, når han sådan gik, men den aften tej han stille og var meget harmet og ilde tilpas. Så kommer der eu gammel kjælling til ham, hun kunde godt være hans oldemo- der, men hvtm hun var, vidste han ikke, og det vidste min bedste- moder heller ikke, der bar fortalt mig denher historie. Hun spurgte ham, hvorfor han ikke saug, som han plejede. Så fortæl- ler han, hvordan det hængte sammen, og hau var vis på, han kunde ikke stå sig. »Å«, siger hun, »der bliver vel råd, du kan gå ned i engen et bitte korn för manden kommer, og så se godt efter ved leddet ind til engen, dér ligger en hole, den skal du bruge. Men du må ikke stryge og ikke steneden en hel dag, og pas på, du går ikke manden så nær, at din le kommer til at røre ved hans.« Så går han jo hjem med den fortrøstning og går i hans seng, og næste morgen kommer de jo i engen begge to og begynder at slå, for han finder godt nok høleen ved leddet. Manden går æfor af, og karlen følger så tæt efter, som skik og brug var. Da de har gået noget, så siger manden: »Lad os stryge!« »Nej«, siger karlen, »i dag slår vi, i morgen stryger vi.« ».la, lad gå«, siger manden, for han vilde ikke være forknyt. De går atter en tid, så siger han: »Lad os stryge en gang « »Nei, i dag slår vi, i morgen stryger vi.« Manden så sig tilbage, jo, skåret var lige så godt som hans, der var ikke noget at udsætte. Hau svedte, så vandet lob af ham, men karlen gik nok så pænt. Sådan blev de ved til middag. Da siger karlen: «Må a nu ikke gå æfor?« Jo, det var ikke mere end billigt, hvis han havde lyst. Så begynder han at lægge an, og manden måtte tage fat igjen. Det var nu det selv samme som forhen, han kunde ikke holdes med. Da de hav- de gået en lidt, måtte manden give tabt, han kunde ikke følge med længere, og så måtte han gå ind på at give karlen hans dat- ter. Det blev han jo så grumme glad ved. Da de så gik hjem om aftenen og kom til leddet, var det lukket. Så vilde mandon lukke op, men karlen sagde nej, »lados prøve at springe over det.« »Ja, lad gå«, siger han. De giver tillob og springer over hvei især, men da kommer karlens lé til at røre ved ledstolpen. Da var det kun sidebenene af en gammel krikke, han havde gået og slået hø med hele dagen. C. Brøgger, Ravnkilde.
Map