Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00501

Story DS_06_0_00501

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00501

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ølsted
Keywords associated with this story	omgang 1 sideben 1 runde 1 forskrække 1 flad 1 redde 1 midte 1 fejle 1 forrest 1 kraft 1 lyde 1 sende 1 høslæt 1 stykke 1 æt 1 gren 1 due 1 bagest 1 hulvej 1 love 1 ihvor 2 egge 2 høle 2 kige 1 slup 1 trop 1 skår 1
Text of Danish publication	501. Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med sit stykke lige så tidlig som den Slemme med sit, så så det galt ud. Ham, det faldt til at gå med næste gang, han gik og wånest over den høslæt, for han havde så tit set, hvordan det varpået de andre; ihvor gode høleer de så end havde, blev de altid æt ag. En dag, som han gik og sörgede over det ude i en skov, kom en gammel mand hen til ham og spurgte, hvad han fejlede. »Ja, hvad kan det hjælpe, a siger det, der er ikke noget at gjøre ved den ting.« »Det kan endda være«, mente den gamle. Så fortalte karlen ham, at nu var hans tur kommen til at slå hø, og at det var gået de andre så og så galt, ihvor gode høleer de end havde haft. »Nå«, siger den gamle mand, »den gang skal jeg give dig en hølé, som du kan bruge, men så må du aldrig se til eggen, for så duer den aldrig mere. Når I aå begynder at slå, skal du stille dig lige i midten på stykket og så gå runden om og sige til den anden, at han skal tage fra æ udsider og ind til dig; kan du huske det, så kan du redde dig.« Så omsider kom dagen, da han skulde af sted, han kom op på en hest og red der ud uden hølé. Den gamle mand var allerede på pladsen og gav ham den hølé, som han havde lovet ham. Så gik karlen midt ind i engen, og den Slemme mödte naturligvis i rette tid. Nu tog de fat, karleu gik afor og skar løs af fuld kraft og sagde til ham bag ved: »Tag med fra æ udsider.« Eidt efter sagde den anden: »Skal vi ikke hvinte en gang?« »A hvinter aldrig«, sagde karlen. Hau sagde igjen: »Tag med fra æ udsider!« og den bageste skal jo lyde den forreste, så han måtte følge trop. Da karlen var så færdig med sit skår, tog han lige hans hest og red hjem ad. På vejen kom han igjennem en hulvej, og der tog hans hølé i en stor gren, der hængte ud over vejen, og skar den af, så den faldt ned på vejeu. Så keg han op ad for at se, om haus hølé tog skade, og der kom han til at kige lige ind i eggen. Da så han, at det var ikke andet end et gammelt sideben, og nu var det forbi med den hølé. Men da han kom hjem, tykte de alle sammen, at han var sluppen godt fra det, og hvem der var glad, det var karlen. Siden den dag kom den Slemme aldrig til Ølsted at ville hjælpe dem at slå hø. Sören Hansen.
Map