Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00503

Story DS_06_0_00503

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00503

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Arnborg
Keywords associated with this story	herregård 1 du 1 dejlig 1 gruelig 1 alder 2 trup 1 slåe 2 hjælpe 1 le 2 stryge 1 bestemt 1 anden 1 væ 1 hugge 2 fly 1 avlskarl 4 læ 1 dyb 1 arm 2 enlig 1 sorg 1 jævn 1 rejse 1 fæk 1 si 1 friske 1 hælde 1 stige 1 hvorover 1 forknyt 1 tilhøre 1 agt 1 ende 1 go 1 stolpe 1 sto 1 avl 1 hestehoved 1 nåke 1 koste 1 egge 1 has 1 mæje 2 eg 1
Text of Danish publication	503. I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Has- trup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen aldrig siden. Nu var der en avlskarl, som var gruelig forknyt over dette her, og nogle dage för engen skulde slåes, gik han en aften enlig ud i skoven med hans sorg. Der mödte han en gammel kone, som spurgte ham, hvad han sörgede over. »Ja, hwa ka de hjæ^p, te a iåtæZer ja?r de?« sagde karlen. »JåwAV, de ka du ålde ved, hwa do ka hjæ/p«, sagde konen. »Ja, de ka jo da hælder et gi nöj,« og sa fortalte han hende, hvad der var i vejen med ham. »Ja, de ska du et væ kyw å, få næer du vel rii hæær om te ruæ, som vi no stoer, den daw, te du ska slåæ æng, så skal anok fly dæ en hjölli, te du ka verre dæ mæj.« Derpå gik karlen hjem og var ikke så lidt mere tröstig ved det end för. Da dagen kom, at engen skulde slåes, red karlen forst ud i skoven, men tog ingen lé med. Konen mödte straks på det bestemte sted med en lé i hånden, som hun gav ham, idet hun sagde: »Bæær hár do no en hjölli, te do ka verre dæ mæj, men do mo alder stryyg en å hæZder alder si en i æ eg, å næ do no komme te æ æwg, dænd æ jo rowd som en panndkaag, så ska du begønnd raei i æ plæt o go rorøden om å så læ dæn åån kom å båg afer«. »Ja, de skal a nak håwwsk«, siger karlen, »å no skal I ha tak får æhjölli.« Så red han hans vej. Da han så kom over til engen, kom også den anden, og han så ikke ret godt ud. Men karlen begyndte at hugge i med sin nye lé på den måde, som den gamle kone havde lært ham, og den anden bag efter. Det gik strygende, for avlskarlens lé skar godt, og lige godt, hvor længe de blev ved. Den andeus blev snart slöv, og hau spurgte derfor avlskarlen, om de ikke snart skulde hvitte. »Nejj, no side vi i åaiv å så hvlte vi i rnåån«, sagde karlen. Og sådan blev de ved til snart aften, da var avls- karlen kommen bag efter og den anden foran. Men da de lige var færdige, var avlskarlen den anden så nær, at han huggede sin lé i den andens ben. Og dermed var han borte. Nu skulde karlen til at se ud over det endte dagværk, og da så han, at hans med- hjælper havde slået eu halv alen dybt ned i jorden mange steder, og siden den tid har Ejstrup lukke altid været ujævn. Karlen red derpå frisk og glad hjem til Hastrup, for han havde ingeu skade taget. Rejsen gik godt for ham lige til porten, og han var glad ved den gode lé, han havde fået. Men lige som han red ind ad porten, tog han sig ikke i agt for portstolpen, ti han havde leen på den höjre arm, og den tog hårdt mod stolpen, hvorover han troede, den tog skade, og sagde til den: »Dææ fæk du nåk en slem foer«, og så så han i eggen. Men straks var leen borte, og han holdt et kjæveben af et hestehoved på sin arm. Jens Kristian Kristensen, liakkeby.
Map