Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00539

Story DS_06_0_00539

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00539

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	ligne 1 væg 1 smide 1 skrige 2 bjælke 1 kjole 1 låne 1 fruentimmer 1 smække 1 horn 1 time 1 lomme 2 feje 1 tojet 1 sag 1 fin 1 skum 1 mangfoldig 1 pikke 2 barselgilde 1 silkekjole 1 due 1 hylde 1
Text of Danish publication	539. En kone skulde til et barselgilde og bære barnet, og da hun var noget fin på det, gik hun hen og lånte eu silkekjole. Den gang hun kom hjem, mærkede hun, at der var en bog i lommen, men den brød hun sig ikke mere om end det samme og tog og smækkede den op på en hylde ved bjælken. Hun tænkto jo, at hun kunde tage den med igjen, når hun bar kjolen hjem. Man dag morgen, da pigen gik og fejede, og folkene var gået til an- dendags gilde, fik hun den bog at se, da huu støvede ned, og så smider hun sig lige på en stol ved kakkelovnen og begynder at læse i den. Så giver dören sig sådan til at klævre, og hun var rask i tojet den pige og siger: »Kom ind, Hans, du frys.« Så slår det lige dören op på æ höje væg, og en stor sort hund kom- mer ind og står for hende, men den gjorde hende ikke noget. I den gård havde de tre dövstumme fruentimmer, der havde været der i mangfoldige år, og de giver sig til at skrige, te en kunde sagt høredem den ene fjerdingvej hen. Hvor pigen gik, der fulgte hunden med og stod for hende. Så måtte de have bud efter manden, han var jo til gilde, og han kom hjem og så sagens lejlighed. Da snup hau én af hestene og red lige efter præsten. På vejen kom han imod præstebørnene ved et lille skovhøved, der kaldes Egehoved i N'öruj} sogn. Han spørger dem, om præsten er hjemme, og de siger ja. Nu red han videre lige så stan'kt, som hesten kunde rende. Da hornene havde gået et lille korn, kunde de høre de døvstumme skrige oppe i gården, men de vidsto ikke, hvad der var ved det. De havde kun gået et lille stykke, da kom manden med præsten; han red på en sort hest, men den var ganske snehvid af skum. Da præsten kom ad gården, sprang han af hesten lige uden for vin- duerne, og den lod han så stå. Så tog han en lille bog af hans lomme og gik hen og pikkede sådan på viuduescuden (her efter- ligner den fortællende pikket) Så gik hunden ud der, men ru- den gik ikke i stykker. Piæsten gik dernæst ud af gåvden og ned ad skoven, og hunden fulgte bag efter ham. Da varhanhenue sådan omtrent en times tid, og nu var hunden væk, og siden har de ikke set den. A snakkede siden med deu pige, men hun vilde ikke ind på det. Kristen Vollund, Egtved.