Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_01141

Story DS_01_0_01141

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_01141

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	gård 1 dejlig 1 tønde 3 hænde 1 skind 1 ren 1 miste 1 spån 1 handle 1 tjenestefolk 1 uld 1 væv 1 betyde 1 rigdom 1 herlighed 1 fortryde 1 tap 2 tond 1 troldtojet 1 flytte 1 tow 1 dråbe 1 bjærgmandskone 1 vedblive 1
Text of Danish publication	?1141. Der var en karl, som havde handlet så godt med skind og tow (uld), at han havde samlet sig mange penge, for dem kjöbte han sig en gård og fik sig så en kone. På gården var der to gamle tjenestefolk, en karl og en pige, som havde for skik til enhver höjtid at slå kors på dörene, så gjorde troldtojet ikke kreaturerne no- get. Men den ny mand sagde, te det var noget pjat, som ikke havde noget at betyde, og forbud dem disse hekse- kunster, som han kaldte dem, men så fire dage i træk mistede han en ko, og nu fortrød han sit overmod, men for sildig. Så hændte det en dag, at der kom bud fra bjærgmanden oppe i höjen, om konen ikke vilde komme op og hjælpe hans kone i barselnød. Det gjorde konen så, og da hun gik, gav bjærgmandskonen hende noget i hendes forklæde; hun syntes, det var jord, men da hun kom hjem, så hun, det var ene guld. Bjærgmanden vilde også give dem noget, fordi gårdkonen hjalp hans i barne- nød, og han kom en dag ned til gården med en tønde öl og sagde til dem, at den tonde kunde de tappe af, så længe de vilde, når de bare ikke så i den, for så kom der ikke mere öl. Det gik længe godt, det var noget dejligt öl, og manden og konen kunde dog ikke forstå, hvorledes tønden således kunde vedblive at give öl. Så en dag blev konen så nysgjærrig, at hun gik hen og tog spundset af og så i den, hun kunde ikke se andet end noget spindel- væv og spån, men da hun vilde tappe af tønden, kom der ikke en dråbe, nu var den herlighed ovre. Eu dag spurgte manden bjærgmanden, om han ikke kunde give ham et råd til at blive fri for at få gårdens kreaturer odelagt. "Når du flytter gården et lille stykke i nord, så skal det nok blive bedre." Og, som sagt, så gjorde han, og siden levede de i lykke og rigdom. Gården blev siden kaldt Lykkegård. Niels Lynderup. Brejning.