Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00683

Story DS_06_0_00683

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00683

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Voergård
Keywords associated with this story	banke 1 eng 1 bestille 1 dukke 1 dal 1 skride 1 skjælde 1 rend 1 hort 1 ladefoged 1 ryste 1 time 1 vågne 1 lomme 1 stak 1 modig 1 ansigt 1 spillemand 3 piske 1 hav 1 skylde 1 vagt 1 bi 1 fange 2 frihed 1 dom 1 hævne 1 mel 1 skrævs 1 nå 1 ur 1 slag 1 fagter 1 ridepisk 3 munk 1 afsked 1 bekje 1 hovfolk 1 skrå 1 ridefoged 6 forhør 1 sværm 1
Text of Danish publication	683. Hovfolkene var nede at slå hø på Vorgård enge. Så kom der en spillemand til dem, og de giver dem til at dandse. Da kommer ridefogden, og han kan nok se, de har bestilt for lidt. Så skjælder han dygtig ud på dom og slår omkring sig med hans ridepisk. Folkene kaldte ham Bitte/anden. Da er der én, der hedder Sören, han står og ler ad ham og siger: »A tror, at Bitte- fanden er lidt knottere i dag.« Det horte ridefogden, og han går hen og giver ham én over ansigtet med hans ridepisk, te der bliver et stort rödt ar. Et par af de andre, der var mest frem- kommelige (o: modige), de får fat i munken og giver ridefogden noget at drikke, så han bliver fuld. Endelig kommer han til at ligge oppe på en stor stak. Så vågner han og vil lade sig skride ned af stakken, men der kommer han til at sidde lige skrævs over spillemanden, som stod ved den, og han kommer til rend med ham og råber, at Bittefanden var på ryggen af ham. Siden hau var færdig med den ridetur, giver han spillemanden noget af pisk- en og kommer hen til sin hest og vil ride hjem. Nu skulde han helt uden om, inden han kom til Vorgård. Men Sören, der hav- de fået slaget af ridepisken, vilde have sig hævnet, og han giver sig lige med ét til at se i vejret og siger: »Der var en sværm bi, der flöj ind i skoven, a tror, avil efter dem, om a kan fange dem.« Men det var jo ridefogden, han vilde fange. Så sætter han lige skrås på og nåer ham godt nok der inde, tager en kjævle og mør- banker ham, så han hverken kan gå eller stå og er næsten død. Den gang hostfolkene kom og gik hjem, fandt de ham. Men Sören var ingen steder at finde, og de kunde jo nok tænke, det var ham, der havde gjort det. Der bliver holdt vagt efter ham, og de finder ham også i skoven, og han bliver sat ned i fangehul- lerne på Vorgård. Imidlertid var ridefogden kommen hjem og i seng, og Sören kom så i forhør; men de kunde ikke få ham til at bekjende på nogen måde. Hans moder boede i et hus der på godsot, og hun gik for at skulle være en gammel heks. Så havde hun fået frihed til at komme ind til ridefogden, for hun sagde, at hun vilde fortælle ham noget under fire öjne. Hun snakkede så med ham, om det ikke var en anden én, der havde slået ham. Det sagde han nej til. Jo, det var nok en anden én, om han kunde ikke nok komme i tanker om det? Dermed tager hun en drage- dukke op af hendes lomme og viser ham den; hvis han nu ikke kom efter, at det var en anden én, og ikke Sören, så skulde hun nok gjøre ham i stand, så han aldrig skulde blive til menneske mere; og i det samme gjorde hun så mange fagter over ham der ved sengen og stod med dragedukken i hånden og rystede med den og sagde: »Riv ham og slid ham inden 12 timer.« Til sidst lovede han at komme efter, at det var en anden én og ikke Sören, og så kom hendes sön jo ud, og ladefogden fik hans afsked, for det han skyldte Sören for uret. Jens Sörensen, Dals mølle.
Map