Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00721

Story DS_06_0_00721

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DS_06_0_00721

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tjele
Keywords associated with this story	akkurat 1 hare 1 træffe 1 narre 1 påstå 1 vædde 1 svire 1 løfte 1 vild 1 dryppe 1 sved 1 hund 1 skyde 1 vove 1 tand 1 skovrider 3 kugle 1 hilsen 1 brok 2 pinde 2 forrette 1 buk 2 kun 1 pine 1 puds 1 gab 2 skytte 4 væddemål 1 gabe 1 kro 1 kålgård 1
Text of Danish publication	?721. Der var en gammel skytte på Tjele, som hed Niels Skytte, og han kom en gang til Ørum kro og sad og svirede der. Så kom han til at sige, at han let kunde ramme det gab, der sad henne i ladevæggen, og de påstod, at det ikke kunde lade sig gjøre i sådant et mørke, en kunde knap se en hånd for sig. Det kom til et væddemål, og han skulde så til at prøve. Så stod hau og skød lige ud. Men de havde narret ham og løftet gabet af og sat det omme bag ved kroen, De havde lige godt ikke store löjer af det puds, for da de gik om og så efter, var kuglen gået lige gjennem gabet. »Den træffede død og pine endda«, sagde han. En gang skulde de have et stj-kke vildt, og det skulde han skaffe Så fik han også bud efter det, og det kom, så sveden dryppede af det, for det rendte fire mil efter ham. Han kunde sige dem, för det kom, hvor det var. Nu var det ved Jegstrup bæk, og nu var det der o. s. v. Han havde en hund, der hed Brok-Anders. Så væddede han en gang med dem om at skyde en pind af hundens mund, når den blot sad en tomme ud. Hau sagde, at hvis de skød hunden, skulde de betale så og så meget. Så turde de ikke vove det, men han turde godt, og så skød han og slog pinden fra tænderne af Brok-Auderses mund. Han var så hovedagtig, og derfor vilde de ikke gjærne have ham med på jagt. Men når han ikke var med, kunde de aldrig få en bitte; var han derimod med, kunde de få alting. Han var jo skytte på Tjele, men måtte så ikke komme uden for Tjele grund. Så var der en skovrider i Lövskal, men ham var han ikke meget ræd for. Så kom han efter eu buk og skød den, og så siger han til en dreng, som han kom til, det var netop ham, der siden blev Kvorning møller: »Kan du gå til skovrideren og sige: I Skjelds- kjær der har Niels Skytte skudt en buk, også skulde ahilse ham, at han måtte lekke ham midt i hans m ..« Drengen undså sig jo ved at forrette det ærende, men Niels sagde: »Du skal sige det akkurat lige så bestemt.« Ja, han går og kommer ind. »Nå, hvad vil du?« Ja, han havde et ærende eller en hilsen, men han turde ikke sige det. »Jo, sig det kuns, min dreng.« Han sagde så bestemt lige sådan. Det var jo plumpt, men skovrideren turde ikke gjore ham noget for det. Da han blev syg og ringe, var han endda så meget karl, at han kunde trække æ harer til æ kålgård og skyde dem der. Vinkel.
Map