Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00768

Story DS_06_0_00768

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00768

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Smidstrup Kollemorten Boest
Keywords associated with this story	dyr 1 dyne 1 række 1 fortælling 1 sne 1 veje 1 passere 1 skjælde 1 svinde 2 vælte 1 røre 1 snaps 1 fiske 1 forud 1 volde 1 kurv 1 ling 1 klar 1 vende 1 klemme 1 næse 1 barsel 1 in 1 fortryde 1 dyppe 1 føde 2 pund 1 forstue 1 plaske 1 vrede 1 plag 1 vare 1 mangen 1 stolpe 1 spørge 1 frygte 1 helbrede 1 amme 1 skille 1 kysse 1 venlig 2 klog 1 rolig 1 smærte 1 berette 1 tilsyneladende 1 hekseri 2 lunge 1 høved 1 særling 1
Text of Danish publication	768. Jens Kusk i Smidstrup i Gadbjærg sogn går der mang- foldige fortællirjger om. Der har nok været tre med dette navn, og der siges, at den første skal have sagt, at hans sonnesøn skulde blive den klogeste, og det er nok cm ham, at de fleste fortællinger går, skjöndt når der fortælles om Jens Kusk, er det ikke klart, hvem af dem det er. Der siges, at han kunde helbrede næsten alle slags syge, ja, det var, som der var lægedomskraft ved hans hænder, for når han rørte ved den syge, så hørte smærterne op, endog gale folk blev rolige, så snart de kom ind til ham. Når nogen kom til ham, vidste han forud, hvad de vilde. Han kunde vise igjen, tilintetgjøre hekseri og gjøre mange småkunster, hvor- for han blev meget sögt, men også frygtet. Skjöndt det nu ikke er så kort siden den sidste Jens Kusk døde, må der nok endnu være en del, især blandt ældre folk, som kan berette mange ting om disse Jens Kusker. Her skal nu fortælles nogle træk af én af dem, og det skal nok virkelig være passeret. En gang blev Jens Kusk hentet til Boest i Nörre- Snede. Der var en mand, der hed Per Thomsen, og hans får døde, det ene efter det andet, og hans høveder gik 3amme vej. Jens tog en lunge (?) og hængte op i skorstenen og sagde, at eu plag, de havde, vilde også dø, hvilket skete. Da han blev spurgt om, hvem der voldte, at dyrene døde, svarede hau, at som luugen i skorsteneu svandt hen, vilde den skyldiges lunger også svinde hen. men det vilde vare en tid. Det skete også, men ikke hos den, som de tiltroede hekseriet. Jens Kusk kom ind et sted, hvor konen skulde gjøre barsel. Han var lidt beruset den dag, og da der var en kone til stede, som en gang havde taget fire skil- ling af ham for en snaps, så gav han sig til at skjælde hende ud derfor. Manden i huset syntes, at Jens var vel slem ved hende, og bød ham holde op og gå. Det blev Jens vred over, men tilsyneladende venlig gik han hen til konen i sengen og rakte hans hånd ind under dynen hos hende. Dette syntes hun ikke om, men han sagde: »Det skal du ikke fortryde.« Hau var nu meget venlig mod manden, fik ham med på veje, og ved afskeden kyssede han ham. Men det varede ikke længe ef- ter, at manden havde vendt næsen hjem ad, forend han fik ondt, som han skulde føde, han måtte endog lægge sig ned på jorden flere gange, inden han kom hjem. Konen fødte uden smærter, og manden sagde siden, at han vidste nok nu, hvorledes det var at fodeböin. En anden gang kom Jens Kusk ind i Kollcmorten kro, og der sad tre mænd fra Kolding. Da nu Jens var en særling, gav de sig til at holde ham for nar. Omsider sagde Jens: »Jeg har en gang været i Kolding med smör. Jeg gik ind et sted og satte min kurv i forstuen; men da jeg kom ud igjen, havde en stor hund taget mit smör; jeg tog hunden og satte den imellem dören og stolpen og klemte den, så kom der noget smör fra den, det var rigtig godt smör; derefter kom der noget, der var knap så godt, og til sidst kom der et par pund, det var ikke rigtig rent, men det var jo altid rent nok til de Koldinger at dyppe deres fisk i.« Men nu blev de tre Koldingensere vrede og vilde have hanket Jens Kusk, hvilket de dog ikke fik lov til. De kjørte snart lijemad; men da de kom ud på vejen, væltede de hver i en vand- plask; det blev dem endog så dröjt, at de måtte have bud tilbage til Jens Kusk, som svarede: »Nu kan I kjøre og så lade være at holde en gammel mand for nar en anden gang.« Nu kunde de komme videre uden at vælte. T. Kristensen.
Map