Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00774

Story DS_06_0_00774

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00774

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Smidstrup Harritsø kro
Keywords associated with this story	æde 1 træffe 1 plukke 1 marked 2 kurve 1 klemme 2 prygle 1 favne 1 pund 1 jævne 1 sigte 1 eftertid 1 gynde 1 hellere 2 tilladelse 1 kurere 1 urt 1 hinde 1 vært 2 kro 2 forladelse 1
Text of Danish publication	774. Jens Kusk boede på Engelsholm mark. Han plukkede alle de urter, han kurerede med hele året rundt, på st.-Hans aften. Han vidste altid, hvad folk sagde om ham. En gang kom en mand kjørende langt ude vester fra og skulde hjem. Så var han inde i Lille-Lime ved min bedstefader Niels Mikkelsen for at spörge vej, og fik ham med at vise sig til rette. Ved de nu kjører, siger han: »Kunde vi nu endda træffe det gamle svin hjemme.« Da de kom til gården, gik Jens Kusk ude i den, og da han ser dem, siger han: »Ja, I traf daæ gamle svin hjemme.« Han tulgte så med manden, der skulde hente ham. En gang var han i Kollemorteu marked, og der blev han fuld. Så kom han til Hanitsø kro, og da han nu sidder der, kom nogle rebslåere og andre håndværkere fra Kolding, som også havde været til marked, ind i kroen. De begyndte at holde Jens Kusk for nar, da han så meget uanselig ud. Han sad og tog imod det i lang tid. Omsider siger han: »Mig tilladelse at spörge, hvorer deher gode mænd fra?« Ja, de var da fra Koldiug. »Nå ja, a har da også været i Kolding en gang.« Så sagde de: »Hvad har du været der efter?« Han havde været der med 7 pund smör fra hans moder, »og så gik a ind til en kjöbmand i Låsbygade. Der vilde a ikke have kurven med ind og satte den udenfor dören. I den tid a var inde, havde en stor hund ædt smörret. Da a luk- ker nu dören op, vil hunden ind, og så får a den i klemme, og der klemte a det ud af den igjeu, og det solgte a så til æ rebslåere og skomagere og andre håndværkere.« Så kunde deher Kolding- folk jo mærke, det var dem, han sigtede til, og de stod op og be- gyndte at prygle ham. Så kom værten til og sagde, de måtte hellere lade ham være i fred, for ellers vilde det nok ikke gå dem godt. De holdt da op og kjørte. Men da de var komne lidt hen, væltede de midt på æ jævne vej. De syntes nok, det var sært, men fik deres sager samlet op. Da de var komne en snes favne længere, væltede de igjen, og sådan gik det tredje gang. Så kunde de nok forstå, det kunde ikke gå, og kjørte tilbage til Kroen og spurgte, om de kunde blive der i nat. Værten sagde ja, men föjede til: >I må hellere snakke godt til den gamle, så får I nok lov til at kjøre.« De måtte da til at snakke godt med ham og bede om forladelse, og så gav de noget ud, og han sagde da til dem: »Ja, nu kan I godt kjøre, men for eftertiden skal I ikke holde gamle folk for nar.« De kjørte så hjem uden nogen hinder. Peder Simonsen, Vinding hule.
Map