Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00778

Story DS_06_0_00778

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00778

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bindslev Skallerup Nørre-Elkjær Vellingshøj
Keywords associated with this story	leve 1 skylle 1 brække 1 låne 1 eftermiddag 1 kjende 1 skære 1 forved 1 øge 1 gjås 1 stenbro 1 stakkel 1 grim 1 uge 1 løse 1 sen 1 hai 1 vaske 1 ophold 1 løs 1 trænge 1 stodder 1 bukke 1 mel 1 dyrlæge 1 klud 1 and 1 forhekse 1 gjæs 1 kurer 1 doktor 1 hon 1 stalddør 1 kurere 2 grusselig 1 vinge 1 søbede 1 hekseri 1 firskilling 1 indsvøbe 1
Text of Danish publication	778. Hals Præst var sådan en grusselig grim stodder. Han var til Kræn Larsens i Vellingsh'öj tæt nord for Hjørring at kurere på en bitte dreng. Så lo pigerne ad ham. > Hons er det, I ler ad, bitte piger?« Ja, de tissi jo mere. »Ja, I kan jo le ad jer selv, I véd nok, hvor I hai været.« De lo endnu mere: »Hihihi!« »Du véd nok«, siger han til den ene, »hvordan det er med dig og Kræn Vistrups karl, det er nok ikke uden 8dagesideu, men du får vel det at mærke. Og du er 3 uger henne med en bitte dreng«, siger han til den anden. De lo endnu og tykte, det var skjönt, men de fik godt nok lov at kjendes ved det. Han var både doktor og dyrlæge. I Nörre-Elkjær kurerede han alle deres heste, og nogle af dem var allerede døde. De blev skårne op, og alt hvad der snagede i blodet, døde også. De gav ham siden den tid hans ophold på gården, så længe hau levede. Oppe i Skallerup, hvor a tjente, var deres heste forheksede, og dem kurerede han også. En eftermiddag havde vi fået kartof- lerne op, og var ved at kjøre dem ind i et kartoffelhul forved en ko. Da lagde den ene af hestene sig på stenbroen, og deu døde samme aften. Et par dage efter døde den anden. Så blev gjæs- sene skidt og baskede med vingerne og kunde ikke gå. Deres ænder døde også, og biudebunden kunde ikke gjø. ilanden lånte så et par øg og kjorte efter Hals Præst. Da han kom, stod hund- en og hvæste. »Å, den stakkel, den trænger til at blive løst.« Så gik han hen og bukkede sig uuder stalddøren og fandt der eu firskilling, indsvøbt i en klud. »Det var godt, I hentede mig«, sagde han, »for inden 14 dage vargåede, havde I ikke haft et lev- ende hoved i gårdeu.« Så hørte hekseriet op, og det hele, der var tilbage, det kom sig. Hau løste også gjæssene, og de flöj op med vingenie og ned til en dam osten gården. Alting i stalden blev skyllet i koghedt vand, alle stenene blev brækkede op, og hver sten blev vasket for sig. Johanne Marie Kristensdatter, Søbeden.
Map