Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00787

Story DS_06_0_00787

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00787

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Borup
Keywords associated with this story	sær 1 time 1 aske 1 øre 1 sovekammer 1 lov 1 grim 1 ryk 1 præjse 6 snakke 1 hævne 1 tanke 1 ungkarl 1
Text of Danish publication	787. Da den kloge mand Præjst-Jens var ungkarl, tjente han et sted, men hvor det var, véd jeg ikke. Der i gården, hvor han var karl, tjente også en pige, og hende og Præjst Jens blev kjær- ester. Men så blev pigen kjed af ham og gjorde det forbi. Det kunde Jens, som nu vel heller ikke så sæi t var, slet ikke lide, men sådan onskabsfuld var han nu slet ikke, for så kunde ban jo have hævnet sig grimt på pigen, for mange slemme kunster kunde ban. Men en dag, da hun var ved at bære aske ud på moddiugen, kom han lige godt i tanke«' om, at nu skulde hun have lidt, fordi hun havde slået ham fejl, og så lavede han det sådan, at pigen måtte dandse et par timer der ude med askekassen, og alle, både mand og kone og hvem der ellers var i gården, kom ud og så på dette sære dandseri og troede, at pigen var bleven skruptåbelig. Hun blev ved, indtil Præjst-Jens syntes, at nu kunde det være nok, så lod han hende være fri. Præjst Jens mødte en dag en mand, som han kjendte, og som de så står og snakker, siger han, det gjör Præjst Jens: »Véd du af, at diu kone har fremmede?« Nej. det vidste manden da ikke noget af. »Ja, da er degnen der at besøge hende, og han vil endda også lige til at gå i seng til honde.'^ Manden blev nuslem sloten over dette her, for han vidste godt, at degnen og hans kone var mere gode venner, end kjönt var. Men så siger Præjst Jens: »Lad os nu gå hjem til dit, jeg har allerede lavet det sådan, at degnen bliver nodt til at stå, som han står, indtil vi kommer.« Da de så nåede mandens hjem og kom ind i sovekammeret, står degn- en med det ene ben i sengen og det andet på gulvet og var ikke mand for at gå af den stilling, han stod i. Så gav manden degnen et par gode ryk i ørene, så han måtte love aldrig at komme til konen mere, når hun var ene hjemme Han fik så hans ben af sengeu, og siden kom han der ikke. S. P. Jen«eu.
Map