Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00796

Story DS_06_0_00796

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00796

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gislum Morum
Keywords associated with this story	stoppe 1 solnedgang 1 lue 1 hjem 1 toppe 2 pibe 1 øg 3 blæse 1 øge 1 ræde 1 hage 1 grise 1 skrabt 1 strøg 1 put 1 synge 1 vende 2 dyb 1 kampesten 1 arve 1 tåle 1 forestille 1 tandpine 2 stikke 1 godlag 1 klage 1 kvindfolk 2 tråd 1 derhjemme 1 rned 1 aft 1 kok 1 syg 1 solv 1 stampe 1 tomme 1 pine 1 fjæl 1 puste 1 stendige 1 flan 2 hørfrø 1 bege 3
Text of Danish publication	796. A hentede en gaug Begen i Gislwn til et øg, der var sygt. Han gjorde nu hans krusifikser og kunster, og gav også øget noget ind: Dyvelsdræk, hørfrø og paradiskjærner, og så skrabte hau på lidt arvet solv og kom i også. Da. han nu lidt et- ter solnedgang var færdig med det, skulde a jo til at kjøre ham hjem ad. A tager eu mogvogu og lægger en stor halmbrønge i, og a på toppen og hau på roven af den, for han var jo en gammel- agtig mand og kunde ikke tåle at sidde på en fjæl, men skulde sidde et kom godt. Idet kan sætter sig op, stikker han hans kjæp ind i hrøngen og siger: »Kan du høre, hvordan det piber og synger? ja, nu har a været der, nu klager de dem. Kan du da ikke høre det?« Nej, a kunde jo ingen ting høre. Da vi var kommen som midt imellem Morum og Nyrup, så tager plagene til at lobe hen ad vejen uden at tage på tommen, og med ét ruirer vi ned i den tilhånds landevejsgröft, og den var dyb. Begen og mig vi kommer over i heden på den anden side af vejen, og vore luer flöj af. Vognen stod endnu ret op, men den var vendt om, så den vendte ad hjemmet til, og halmbrøngen var helt vendt om i vognen, så toppen nu lå tilbage ad. Alle fire skagler var i stykker, men ellers ingen ting havde taget skade; hestene stod lige så tålige, meu de var for mig at se så små som et par kokke. Meu så i allen godlag var der også noget saut ved det derhjemme. A vilde nu ikke kjøre længere med ham. Da han tog af sted, sagde han til mig: Nu skulde a passe på, de ikke kom ind i aft- en, for det pinte dem, og de vilde ind at se øget. Da hau så gik hen ad vejen, læste han, bitte börn, så det var grov. A havde sagt til drengen og karlen, da vi kjørte, te de skulde lægge dem ind i la- den og se efter øget, som gik der inde. De lagde dem godt nok, og så kom der noget og slog på dören. »Put dig !« sagde karlen, »for nu kommer Fanden.« Ban troede, det var kvindfolkene, der vilde ræde dem, men der havde lige godt ingen af kvindfolkene været ude. Da a kommer hjem, vil a fortælle, hvordan det er gået mig, og så siger karlen: »Ja, der kom noget tre gange og slog på dören.« Noget sært var der da ved det. A havde så meget tandpine en gang, og så gik a til Begen. flan strøg og slegede på mine kjæber, og til sidst tog han rned begge hænder ned om min hage og trak pinen neden ud, og så løb hau ud og stoppede den ind i et stendige og tråd og stampede, flan pustede og blæste, mens han gjorde det, og det skulde jo forestille, at han heksede det slemme væk, men det hjalp ikke, a blev \ed at have tandpine i tre dage efter. En gaug hentede vi ham til nogle syge grise, og dem slog han for enden tre gange med en kampesten, men inden a kom hjem igjen, så var de døde. Kristian Bygtrup, Morum.
Map