Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00798

Story DS_06_0_00798

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00798

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bystrup
Keywords associated with this story	eng 1 væg 1 jage 1 forbyde 1 bande 2 følge 1 time 1 forud 1 øge 2 løfte 1 bytte 1 travl 1 farbroder 2 arm 1 re 1 svoger 1 bie 1 nøjagtig 1 stund 1 føle 2 vogn 1 salmebog 1 befale 1 forhekse 1 kurer 1 lukt 1 sæde 1 trebinde 1 jamen 1 kurere 1 føl 4 føløg 1 og 1 forgjøre 1
Text of Danish publication	798. Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9 solemærker havde han ikke stunder at bie efter, og så flöj han ned på Sønder- holm enge at slå hø. Nu var det det samme igjen. Der skulde atter bud efter Randrup, hau var ellers gift med min faders søster- datter. Den gang han kom, sagde han: »Jamen du har ikke holdt løfte, bitte svoger.« »Jo åjo, a har aldrig været uden døren.« Jo, det var, som han kunde bande, sandt hau havde været sergeant og var noget slem til at bande. Nu skulde han nok kurere ham igjen, men så måtte han ikke gå ud för om søn- dagen efter, og så skulde han gå til kirken og tage salmebogen under höjre arm, men han måtte ingen snakke med. Der var en nældebusk på vestre side af kirkegården, der skulde han gå hen og stå ved og holde sig stille, til det var kirketid. > Om der så er nok så mange hekse, skal der pinede ikke én forgjøre dig, når du gjör det«, sagde han, og så kom min fader sig. Han kom tit her ned fra Hau herred og Løgstør og kom så denher vej. En dag havde han så travlt, for der ventede tre vogne på ham der hjemme. Det sagde han udtrykkelig, og nu havde a en farbroder, der kun var en snes ár, ham vilde han endelig have til at følge med sig hjem, for han var ræd for at gå om natten. Han turde ikke gå om ved et trebundet skjel, når han ikke havde et menneske med sig. Så fulgte han også med, og da de kom hjem, var vognene dev bestemt, ligesom han sagde. Hans kone gav min farbroder töj til en vest, for det han var fulgt med. Så kom han også ridende en gang det har en mand fortalt fra den tid hau var dreng og så tog han ind til min faders. Der kommer den mands fader til ham og vilde have ham med hjem Drengen blev først jaget der over for at skulle se, om det var ikke ham, der var der. Da havde et føl, som var så tamrae- lumsk, det sprang op og ned ad vægge og döre og var helt gal. Så fulgte han også med og gik ind til føllet, og manden og de andre folk fulgte med. Meu så befalede han dem at gå ud, han vilde være ene med føllet, og så lukte han dören. Han var inde ved det en bitte tid og kom så og sagde, at do skulde lade føllet blive inde en times tid, så skulde det nok være forbi. Siden fejl- ede føllet aldrig det mindste. Eu anden gang kom han også til min faders, og da var han ved at skulle bytte øg med én. Min fader vilde nemlig have et føløg, og han fik det også. Så siger han, at nu vilde han helst, det blev en hest. Så siger Randrup: »Dersom her ikke liggeret øg i et andet, så skal jeg betale stedet, det ligger i.« Men det kom også til at sæde nøjagtig, oget fik et mårføl. Peder Jensen Smerl, Strandby.
Map