Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00818

Story DS_06_0_00818

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00818

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Yding skov
Keywords associated with this story	bore 1 rigtig 1 nævne 1 kjende 1 runde 1 støde 3 bånd 1 gro 1 knægt 1 nederst 1 regel 2 potte 1 begynde 1 hård 1 el 1 salve 2 bestå 1 fejle 1 gryde 1 skam 1 tom 1 hælde 1 nøds 1 flyve 1 kvart 1 særlig 1 forskjellig 1 hemmelighed 1 kjærn 4 bundt 1 gal 1 kvist 1 kjærne 6 fløde 2 jaja 1 urede 1 gjord 1 dok 1 kjærnet 1 flyveron 4 enevold 2 flyverøn 1
Text of Danish publication	818. Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige slags træ, som han skar omkring i skov og haver, og der skulde særlig flyveron i det bundt, og det skulde så i det samme vand. Hvor der ingen anden flyveron var i nærheden, tog han rön, der groede i en ellerod eller hesselrod. Så borede han et hul i kjæruestaven i den nederste ende og kom noget rödt noget som salve i det hul det var en hemmelighed, han havde ved sig selv, hvad den salve bestod af. Så blev det spuudset efter i det spigerborhul med en rönnepind, og så blev der lagt en rönnegjord uden om kjærnen oppe for oven. Når han så havde alle disse forberedelser gjort og kjærnen tomt for vand og ris, så kom fløden i, også begyndte Enevold at kjærne. Se, fik han nu ikke magt med det, som det kunde da også ske, så fik noget andet skyld for det, og han sagde: »Forhæftelsen er Dæwlen støde mig for hård.« Men han mente jo da lige godt, han var heks over alle hekse. Han nævnte ingen ved navn, men han sagde gjærne: »Hun« for det var i regelen en gammel kone »har rådt over det for længe.« A har set ham bære sig sådan ad ved vor nabo lige her oven for. Somme steder dandsede han runden om kjærnen. Det første kvarter han kjærnede, måtte der ikke siges et ord. A måtte hente de kviste til ham i skoven, men frem for alt skulde a have flyve- rön. »Kjender du flyverøn, knægt?« »Ja, det er knap nok.« Så sagde han mig besked om det, og siden så han kvistene efter, men a brød mig skam om at få de rigtige flyveron. Han var en gang hos Thomas Elle for deres køer, men da også for kjærnen-smör. Da han kom i nødset og til den tørste ko inden for dören, sagde han: »Huu jaja, her er det Dæwlen støde mig galt.« Konen var for troskyldig, og hun sagde så: »Nej, det er ikke den ko, hende kan vi godt kjærne af.« Så gik han videre: »Ja, huu, her er det Dæwlen støde mig meget galere; men det skal vi nok få magt med.« Han fik jo også der fat i en flyveron og lavede en gjord af og lagde om halsen af koen, og så læste han hans formularer, men det vidste de jo ikke hvad var, og så var den potte ude, så kunde de kjærne lige så godt siden som för den tid. Manden var kjed af, at konen sagde det til ham om koen, der ikke fejlede noget, for han vilde gjærne have haft ham til at dok- torere på den. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Map