Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00819

Story DS_06_0_00819

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00819

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sønder-Vissing Yding skov
Keywords associated with this story	finger 1 allerbedst 1 tønde 1 bæst 3 time 1 lig 1 træt 1 knæ 1 præse 1 sen 1 tap 2 krybe 1 rette 1 slippe 1 taphul 1 agt 1 stage 1 ende 1 yde 1 enig 1 fatter 1 urede 1 videnskab 1 enevold 2
Text of Danish publication	819. Enevold Urede havde tjent en præst i Sønder-Vissing, der hed Sommer, og han kunde en hel del småkunster. Der sagde Enevold, at han havde hans videnskab fra. Det bestyrkedes yder- ligere ved følgende: En gammel mand i Yding, der hedMorten Peder- sen, han havde en gang været ude i de vestre sogne, og dahan kom over Vissing præstes mark midt om natten, så var han træt og ud- gået, og han blev da enig med sig selv om at tage et af præstens bæster og ride på til Yding. Da han kom der, kunde han hverken sidde af end falde af end komme af det bæst på nogen måde, og så måtte han ride tilbage igjen, hvor han havde taget bæstet. Da han kom i tøjreslaget, hvor det havde stået, kunde han sidde af. Men det var ikke endt dermed. Da han slog töjret ud, kunde han ikke slippe endda og måtte krybe omkring på hans knæer en hel time og lede det stagehul op, hvor han havde taget stagen op af jorden. Så endelig slap han fri. Den samme præst var en gang til bryllup i Vissing tillige med hans kone og alle de Vissinger. Allerbedst som de sad ved boidet og var næsten færdige med at spise, så gav præsten sig til at le, uden at der var nogen, der sagde noget til ham. Det agt- ede hans kone, og så siger hun : »Hvad ler du ad, fatter?« »Å, det er ikke så vidt, det var Lise, dor var ved at tappe af den gode tønde til hendes kjæreste, og nu er tappen falden fra hende, og hun står med fingeren i taphullet, men lad hende nu stå, til vi kommer fra bordet, så kan jeg gå hjem og hjælpe hende til rettes. J. B. og M. H., Lille Tåning.
Map