Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00824

Story DS_06_0_00824

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00824

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørholm Kvong Vejers
Keywords associated with this story	bestille 1 række 1 spaseret 1 tordne 1 brække 1 fortælling 1 skrald 1 trent 1 bande 1 strække 1 smøre 1 færdelig 1 sjælden 1 jærn 1 betaling 1 volde 1 smutte 1 spasere 2 torden 1 true 1 ske 1 vende 1 klemme 1 ordentlig 1 skrig 1 rap 1 by 2 fange 1 spaseretur 1 krog 1 bøsseskud 1 hjemvej 1 loppe 1 mælde 1 krumme 1 krop 1 rede 1 brede 1 nattely 1 tænke 2 lukker 1 modsat 1 bog 2 regne 1 halm 1 staldkarl 1 lyn 1 forvalter 2 lagen 1 va 1 befale 2 foged 1 forløse 1 vej 1 galop 1 karm 1 låse 1 herred 1 sadle 1 skrække 1 pagt 1 kromand 3 slange 2 kord 1 herredsfoged 3 arrest 3 endelig 1 hekseri 2 heksekunst 1 havdo 1 forhør 1 sengehalm 1
Text of Danish publication	824. Den Jdoge dreng tjente først på Nörholm ved Varde. Om- trent en snes år gammel kom han en dag gående med landevejen efter Varde til, og da kom den Slemme efter ham og gjorde ak- kord med ham, så han måtte have en vis tid at praktisere i, men så var han den Slemmes ejendom, og han blev aldrig ældre, der- for var det jo, de kaldte ham dreng. Vi véd ikke, hvad han der gjorde på Nörholm, men forvalter- en truede med at mælde ham for hekseri. Så siger han, at de havde ikke en hest i gården, der kunde bære ham. Forvalteren bliver da gal og befaler staldkarlen at sadle den hest, han selv red på, når han red ud i marken til folkene. Han red nu af gården i strakt galop, men kom ikke et helt bøsseskud bort, lör hest- en faldt og brækkede halsen. Det voldte jo den kloge dreng. Nogen tid efter blev han dog alligevel sat fast, og hans Cypria- nus'er blev taget fra ham, da han kom ind i arresten. Men han sagde, det gjorde ingen ting, dem skulde han nok få igjen. De blev så lukkede inde i et jærnskab, men de havde ikke mere end låset for dem, så smuttede bøgerne til ham igjen. Han kom nu op i forhør hos herredsfogden, der spurgte ham, om det var sandt, at han kunde gjøre sådanne heksekunster. Jo, det var. Så går han hen og lukker dören op til et andet værelse og siger til herreds- fogden, om han havde lyst til at se her ind. Da blev han en for- færdelig stor slange vaer, der lå og bugtede sig på gulvet. Han bliver jo forskrækket og beder den kloge dreng om at få den slange væk. Så lukkede han dören og blev ført tilbage i arresten. Nogle dage efter var herredsfogden gået ud at tage sig en spaseretur i byen, og så kom han også foroi arresten. Da er den kloge dreng ved at løbe sin vej. Han sad med begge benene oppe i vindues- karmen og kroppen oppe i vinduet. Da herredsfogden ser det, tænker han jo, at fangen vil smøre haser, og giver ham et ordentligt rap over benene med sin spaserestok. Men hvad sker! Begge benene falder fra drengen og ned på gaden. Han bliver jo for- skrækket og tænker, at han har slået ham ihjel. For ikke at få skyld for det løber hau der fra, alt hvad han kan. Det første han havdo vendt ryggen til, samlede drengen sine ben op igjen og løb ud af fængslet til den modsatte side. Siden vilde de ikke have med den kloge dreng at bestille der. En gang var han ude at forløse en kone i Vejs i Ogsby sogn, og på hjemvejen tager han ind i en mølle, hvor der for gode ord og betaling var udskjænkning til byens folk. Der sidder nu en del af byens karle og svirer, og så siger én af dem : »Hør, du kloge dreng, hvis du ikke kan få det til at tordne, så regner a det«, som han kunde bande, »ikke noget med dit hekseri.* Ikke så snart havde han sagt det, för tordenen slog ned i huset med et forfær- deligt skrald, og lynet slog ned lige foran dem og slog punsekop- perne, som stod på bordet, i stykker. Det har en af de karle for- talt mig, som var til stede ved samme lejlighed. Der boede i Kvong sogn i et lille hus en kone med sin datter, og der kom den klcge dreng ind en aften meget sildig og vilde have nattely. Han havde været ude eu meget lang tur og kunde ikke nå at komme hjem. Nu havde de kun plads i den samme stue og havde kun det sengested, som de selv afbenyttede. De tog da noget halm af sengen og bredte ud på gulvet, og der lå han på om natten. Han fik noget at spise om morgenen og gik så sin vej, og der var ikke mere om det. Da han var gået, skulde de have deres seng redt og tog så halmen, han havde ligget i på gulvet, og lagde op i sengen igjen. Da de gik i seng om aftenen, kom der sådan en hånd og gik med krumme fingre langs op under lagenet, som om det kunde være kroge, og den spaserede hele vej- en op under dem fra födderne af. Så kom de af sengen og turde ikke ligge mere i den den nat. Næste dag skulde de have præsten til at komme og læse over dether, og kromanden i Lyne fulgte med præsten der ned næste aften. Så siger præsten, at nu skulde de lægge dem i deres töj op i sengen. Men da var det alt det samme, de satte ud af sengen med et skrig. Kromanden var ikke så angst, han holdt lyset hen, og de kunde da tydelig se de fem fingre spasere. Så tog han fat og vilde prøve at holde dem. men de klemte ham, som de kunde være af jærn, og blev ved at spasere. Så befalede præsten, at de skulde brænde sengehalmen, og det hjalp, så kom de ikke mere. Kromanden lever endnu, og han vil, om det skal være, række sine tre fingre i vejret på, at det er sandt hver ord. En gang gik han også på vandet over Havnsø mose, og der er mange fortællinger om ham. Haus endeligt fortælles således: Han var jo i pagt med den Onde og gjorde sjælden noget godt, uden at han tillige gjorde spil- lopper og ondt med. Som hau atter gik hen ad landevejen, faldt han om, gav et bröl fra sig og døde på stedet. Hvor han er be- gravet, er der ingen, der véd, og jeg har heller aldrig hørt noget om, at nogen fandt ham. Hans bøger var væk med det samme. En karl på Askov.
Map