Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00858

Story DS_06_0_00858

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00858

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sale Gulev
Keywords associated with this story	trække 1 væg 1 hud 1 malke 1 jage 1 æde 1 såkorn 1 skole 1 samtale 1 vælte 1 flæsk 1 klokke 3 time 1 midnatstid 2 hæl 1 to 1 stue 1 true 1 bekjende 1 skjæg 2 far 1 del 1 re 1 rulle 1 mærke 1 danmark 1 kride 1 skrig 1 træde 1 sukke 1 kraft 1 slutte 1 amerika 1 kakkelovn 1 st 1 slagsmål 1 ynkelig 1 åbne 1 cyprianus 2 dom 1 forekomme 1 kniv 1 kikke 1 flygte 1 traktere 1 beklage 1 kjør 1 kun 1 forvalter 1 særlig 1 uklar 1 ende 1 firspring 1 måltid 1 ophøre 1 hemmelig 2 mester 1 rædsom 1 vide 1 efterkommer 1 mus 2 sengklæde 2 havn 1 sogn 1 udfald 1 opstå 1 skubbe 1 oprindelig 1 jøde 1 jaja 1 dødning 1 undliv 1 enke 1 overfalde 1 latin 1 optage 1 flan 1 forhør 1 egård 1 anvise 1 politi 1 overtage 1 bestyre 1
Text of Danish publication	858. Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latin- skolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som sögte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere eleverne, og blandt an- det blev der sat et stykke flæsk på bordet, som musene havde ædt af. Klokker beklagede sig der over og spurgte, om de havde lyst til at se gjerniugsmandeu og få ham afstraffet. Det svarede de jo ja til, og efter måltidet gik han så hen og ridsede en cirkel på gulvet med kride, skjærpede brødkniven og satte den på ryggen midt i cirkelen. Etteren lille pavse kom en mus kryltrende frem, gik ind i cirkelen, hen til kniven og skar sin hals over på den. Da han kom af latinskolen, kom han i dugmagerlære i Kjöben- havn, blev dygtig i faget og kom omsider til at bestyre væveriet for en enke, som havde to fuldvoksne dötre. En aften, da de gik på gaden, kom de forbi eu jøde og kom til at sige: »Se, hvilken spæksmaus!« Jodeu blev gal og overfaldt dem, og der opstod et slagsmål, under hvilket den ene af dötrene greb joden i skjægget og rev både hud og skjæg af ham. Derpå flygtede de. Jøden gjorde anmældelse til politiet, forhør blev optaget, tilståelse afgiv- et, og dom afsagt, der lød på 2 års landsforvisning. Da de 2 år var forbi, vilde moderen op at hente dötrene i Tysklaud og tog Stæhr med. På denne rejse var han i store forlegenheder og far- ligheder. Således indlogerede de dem en gang i et gjæstgiveri, og enken fik et værelse anvist, men da huu nu tog lyset og uuder- sögte væggen, fandt hun en hemmelig dør. Så blev hun bange for at være der, og gik ind og kaldte på Stæhr. De blev så enige om, at de skulde dele sengklæderne, og han skulde lægge sig ind- enfor den hemmelige dör. Ved midnatstid blev døren skubbet op med stor kraft, så Stæhr rullede ud på gulvet med sengklæder og det hele. flan sprang da op og truede rædsomt med, at den, som trådte ind. skulde blive undlivet på stedet. Dören blev da atter trukken i, og siden mærkede han ingen ting. Da han kom hjem igjen til Danmark, blev han degn i Sale. Han befattede sig meget med troldkunster og gjorde spörgsmål til de døde. Han havde også Cyprianus. Særlig gjorde han sig be- mærket ved, at han en gang sukkede Fanden efter præsten, som han var bleven uklar med. Om aftenen, som en pige i præst- egården sad og malkede, så hun en stor sort huud komme og gå og kikke ind ad stalden. Det forekom hende, som den vilde vælte sig hen over høstængerne, og som det skulde knuses alt sammen. I stuerne gik en sort mand om natten, for hvem alle döre åbnede sig. Et dødningehoved, som i mange år havde lig- get under en kakkelovn, stönnede og gav ynkelige skrig m. ro. Han agede ellersmed præsten til sogns, men gjorde det ikke, mens det spögte. Endelig fik de atter sluttet forlig, og så ophørte straks alt dette, og han kom atter til at kjøre med præsten. Dødning- ehovedet blev siden flyttet og kom op på loftet. Han satte en forvalter på Frisholdt hen, der havde hængt sig og gik og spögte. I den tid tjente min moder i præstegården. Han kom en aften sildig omtrent ved midnatstid hjem fra Randers, kom så om ved Gulev kirke, gik ind på kirkegården og havde samtale med den døde en halv times tid. Manden, der sad på vognen, kunde høre to röster, og den ene var Stæhrs. Såkorn han tilbage og satte sig på vognen, og manden kjørte nu bort i fuldt firspring. Da de var komne noget hen, sagde Stæhr: »Jaja, kjør kuns stille, Kristen, det jager dog ikke stærkt.« »Ja«, siger han, »a er ræd, a tor ikke kjøre langsommere.« Hau vidste jo ikke, hvad udfald det kunde få, og var ræd for, at den Onde var i hælene af dem. Han havde en sön, der hed Frants, som overtog hans lægebøg- er, men han var ikke nær så dygtig som faderen, han gik kun og fuskede lidt i det. H. J. Povlsen, Gulw. Stæhrs Cyprianus har en af hans efterkommere taget med sig, da han udvandrede til Amerika. Den blev tilbudt H. J. P., men han vilde ikke have deu. E. T. K.
Map