Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00895

Story DS_06_0_00895

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00895

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørre-Nissum
Keywords associated with this story	tønde 1 djævel 1 pose 1 forbavse 1 åben 1 luge 1 loft 1 ren 1 forstå 1 dam 1 læ 1 førstningen 2 skridt 1 kvit 1 lo 1 byde 1 øse 2 skilt 1 klage 1 ynkelig 1 tjenestepige 1 cyprianus 4 læse 1 rede 1 brede 1 nissum 2 styre 1 overtale 1 tyv 1 sold 2
Text of Danish publication	895. I Grumniesgård i Nörre-Nissum boede en kone, som de allerældste folk kun kan huske under navnet Gamle-Maren Grummesgård. Hun brugte aldrig at lukke for nogen ting, lær- redet lod hun ligge på blegepladsen om natten, dörene og lugerne til lo og loft lod hun ofte stå åbne, for da det var vidt og bredt bekjendt, at hun havde Cyprianus, turde ingen stjæle fra hende. En gang havde en mand fra Nissum stjålet en tønde byg fra hende, han havde taget den i loen og sat den ud af lugen, men da han så havde fået den på nakken, kunde han ikke gå et skridt længere eller få posen af sig igjen, men måtte blive stående på samme plet til næste moigen. Da folkene kom op, hørte de noget klage sig helt ynkelig, og sönnen, der styrede gården, gik da om og fandt manden. Han gik så ind og bad moderen give tyven lov til at gå. I førstningen vilde hun ikke, meu da han atter havde været ude og set, at manden ikke holdt det ud meget længere, fik han hende dog overtalt til at lade ham gå. Siden stjal han ikke korn der mere, og ingen anden havde heller lyst til at pruve det. En gang hun var til kirke, fik tjenestepigen lyst til at se lidt i Cyprianus. Da hun havde læst lidt, kom Djævelen selv og spurgte, hvad hun forlangte af ham. Hun blev i førstningen me- get forskrækket og vidste hverken ud eller ind, men til alt held og lykke fandt hun da på at byde ham at øse vandet af dammen med et sold, som hun gav ham. Da Maren kom hjem, blev hun jo vred, fordi pigen havde været ved hendes sager, men tog så bogen, gik ud til den Gamle, som ufortrødent stod og øste med soldet, og fik ham til at fjerne sig. Da Maren Grummesgård var død, vilde sönnen, som fik gården efter hende, ikke have Cyprianus længere, da han ikke forstod sig på den. Han tog den da og kastede den på ilden, men da han atter kom ind i stuen, blev han ikke lidt forbavset ved at se, at den atter stod på sin gamle plads, ti den eneste måde, man kau blive skilt ved den på, er at give den til en anden, som vil tage imod den. Han gik da hen til præsten og bad ham om råd. Denne fulgte så med ham hjem og tog Cyprianus med sig. Så blev manden den kvit. I. Kr. Jensen.
Map