Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00916

Story DS_06_0_00916

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00916

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Glæde
Keywords associated with this story	hane 1 skrige 1 bjælke 2 råbe 1 tilfælde 1 snaps 1 gjøre 1 tilstå 1 nordmand 3 værd 1 voksen 1 tappe 1 smag 1 nødig 1 slide 1 lukker 1 de 1 skipper 1 derlig 1 skjænke 1 ihvor 1 rigtignok 1 strande 1 orden 1 tyv 2 søn 2
Text of Danish publication	916. Der er en gård der ude i Glæde, der kaldes Mørup. Der ud for strandede for nogle år siden et skib, og skipperen han kom til at bo i Mørup i længere tid, indtil han kom i orden med sine sager. Han var én af de Nordmæud, der kunde mere end sit Fa- dervor og gjøre mange kunster. Der var flere voksne sönner i gården, hvoraf flere endnu lever. De mente, at han ikke kunde gjøre dem bange med sine kunster. En aften var den ene af søn- nerne et stykke borte fra gården, og da kom der en karl efter ham uden hoved, og blodet stod ud af halsen på ham. Så blev han bange. En anden af sønnerne sagde: »Hvorfor lukker du ikke din kiste, når du går hen til Koldkjær« det var en gård i nær- heden. »Å«, siger han, »det gjøres ikke nødig, det er ikke værd, du går i den.« Så gik Nordmanden, og sönnen gav sig nu til at rode kisten igjennem fra ende til anden. Meu han blev sid- dende fast og kunde ikke komme der fra, han sled svært, men måtte kjönt blive siddende, indtil Nordmanden kom hjem og bjalp ham der fra. En dag skjænkede de en snaps for ham, og så siger han: »Hvor har I fået det brændevin fra?« »Det har vi fået i Koldkjær gård, og det er den bedste slags, de har« det var i de tider, da de brændte selv brændevin. »I kan tro nej«, siger han, og så satte han en hane i bjælken, og så tappede han. »Der kan I nu smage den bedste slags, de bar.« Konen i huset sagde også, at han kunde ikke gjøre hende bange, ihvor meget kunster han så gjorde. Men så en aften, hun lå i siu seng, begyndte pludselig fire hjulsnaver at dandse rundt på gulvet. Så blev hun forskrækket og begyndte at råbe på sin mand det bedste hun havde lært han var ikke til stede. Men i sted for manden kom en un- derlig stor mand ind, der var så höj, at han næsten måtte gå to lag der inde, og han kom så og vilde tage hende i hånden. Hun begyndte at skrige, og så forsvandt han. Næste dag måtte huu rigtignok tilstå, at hun var bleven bange. To af sønnerne havde nok taget noget fra ham, og så vilde de ikke vedgå det. Så siger han til dem, om han måtte mærke tyvene. De siger ja. Så slog han et söm op i bjælken og sagde, at med det söm vilde han nu slå et öje ud på tyvene. De to sönner blev siden enöjede. Ja, det er nu virkelig tilfældet, at de var det. Nordmanden druknede på hjemrejsen, og det sagde man, at han havde sagt for ud. Lærer Bliksted, Hillerslev.
Map