Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00921

Story DS_06_0_00921

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00921

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Dollerup Horsens
Keywords associated with this story	krave 1 række 1 spille 1 runde 1 skjælde 1 hente 1 stank 1 tælle 1 nordmand 1 varte 1 sved 1 true 1 ond 1 snappe 1 brød 1 tærske 1 dandse 1 dand 2 tigge 2 cyprianus 2 ge 1 sult 1 dandst 1 kikke 1 slagel 1 pjalt 1 herlig 1 skaffe 1 slant 1 klæder 1 spilt 1 nå 1 almisse 2 redning 1 uafladelig 1 slutning 1 klemt 1 støvle 1 mutter 4 kjærne 1 seddel 2 tvivlt 1
Text of Danish publication	921. Der var en Nordmand, Jonas Norsker, der gik og tig- gede. Så kom han ind i et sted i Horsens og bad der om en al- misse. Konen var ved at bage, og hun sagde: »A har ikke tid til at give Jonas almisse i dag, han ser vel, a er ved at bage.« »Naja, mutter, måske hun nok kan få tid.« Så gik Jonas, og noget efter kom manden ind og vilde se, om de havde brødet i ovnen, så de kunde snart komme til at spise onden. Da han kom- mer ind ad dören, da dandser både konen og pigen runden om i stuen, og sveden hagler ned ad dem, detvar ikke smådands. Han vilde til at skjælde ud, meu måtte til at dandse med. Så bliver karlen sulten, han tykte, det varte for længe, inden han kom ind. Men han havde set, Jonas havde været der, og tvivlte på, at det var galt. Så gik han hen og kikkede ind ad vinduet. Han så da, de dandsede så uafladelig, og han snapper en hest af stalden og en slagel i hånden og oprider Jonas. Da han har nået ham, truer han med, at hvis han ikke skaffer redning, skal han slå ham ihjel på stedet. »Ikke så hårdt, ikke så hårdt«, siger han, »mutter havde ikke tid til at give Jonas en almisse, men nu har hun tid til at dandse. Nu kan du tage den seddel ned, der sidder over dören, så vil de holde op med deres dands.« Karlen rider tilbage og rækker hånden ind og tager seddelen. Såfaldtde om på gulvet alle tre og var så omtrent dandst ihjel. Jonas gik altid med en pjalt fjol og spilte for folk. Et sted han kom ind, gav han sig til at spille Ellestykket. Så gav den lille dreng sig til at dandse. »Se, jeg spiller, mutter, og ellemanden dands- er, og det går herlig og galant, mutter.« Konen gav sig til at huje- skråle, for så kunde hun jo se, at det var ikke hendes eget barn. Det var nemligikke andre end ellemændene, der dandsede efter det stykke. En gang var han gået til Doldrup at tigge. Hans kone, Ma' Norskers, havde imidlertid taget Cyprianus frem og læste i den. Da kommer den Sorte og spörger om, hvad hun vilde. I sin be- fippelse siger hun, hun vilde have hendes mand hjem. Så kom han også i en fart. Han havde ligget i Doldrup om natten og var ved at stå op, da der kom bud efter ham, så han var ikke rigtig kommen i klæderne. Han var rigtig nok kommen i den ene støvle, men ikke i den anden, han rendte blot i kraven af den, og den flöj omkring ham. Så spurgte Jonas ham om, hvad han vilde der. Da lå Cyprianus på bordet. Ja, siger Fanden, der havde været bud efter ham. Han henter så en slant rug og spörger ham, om han kan tælle ham 20 kjærner op af det, ellers måtte han rejse af. Men det turde han ikke røre ved. Så kunde han ikke komme ud af dören, men Jonas prikkede et hul med en uldnål i vinduet, og der måtte han så ud af. Der blev sådan en tust (stank) der inde, da han blev klemt ud af hullet. Til slutning gav Jonas Ma' Norskers et godt lag tærsk. Sören Lavrsen, Møltrup.
Map