Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00930

Story DS_06_0_00930

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00930

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørre- og S. Harridslev
Keywords associated with this story	bestille 1 stille 1 stoppe 1 bod 1 skjælde 1 fyr 1 skjæppe 1 kurve 1 hjælpe 1 aske 1 bære 1 mødding 1 løfte 1 kurv 1 pege 1 hulle 1 nordmand 4 masse 1 miste 5 knude 1 re 1 nabokone 1 hang 1 flaske 1 rolling 1 kjøkken 1 hoveri 1 tilpas 1 de 1 regne 1 ord 1 rase 1 nøds 1 vare 1 and 2 spil 1 vindue 1 knytte 1 frygte 1 gjæs 2 kurer 1 mager 1 arnested 1 lange 1 fjer 1 elendig 1 omrejsende 1 personlig 1 rebe 1 kur 1 øjeblik 1 losi 1 skademand 1
Text of Danish publication	930. Der var en mand i Nörre-Harridslev, han gjorde hoveri til Åstrup vesten Hjörring og var da så rasende fattig. Han mist da sådan en masse hoveder, både heste og køer og får og svin og gjæs og ænder og höns, kort sagt alt, hvad han havde, og der måtte jo være onde folk med i spillet. Nu havde han fire heste, men de to var så magre og afkræftede, at de kunde da ingen ting bestille, de hang i nogle rebe og var døden nær. Så skulde manden til Løkken med et læs korn for herremanden og måtte jo have de to bedste for. Nu var der i den samme tid kommen en gammel Nordmand her over til landet, det var én, som var klog og vilde kurere for sådant noget, og han havde da hjulpet mange. Så var der nogle, der havde sagt til ham om denher gårdmand, og hvor elendig stillet han var. Han går så dertil og kommer netop den aften, som manden var ude at kjøre til Løkken, og vilde snakke med ham om det. Men da manden nu ikke var hjemme, så for- langer han af konen, om han kunde ikke få lov at blive der i nat. Nej, hun siger nej, det kunde ikke lade sig gjøre; de var fattige folk og havde ikke råd til at have omrejsende fyre i losi. Se, hun var jo kras og skjældte dygtig ud; men han bliver lige godt sid- dende der, og folk havde nu også sagt til ham, han skulde blive, til manden kom hjem, hvis han ikke var til stede i øjeblikket. Så hen på aftenen kommer manden fra Løkken, og han gav Nord- manden lov til at blive der, det var jo for sent at gå nu. Nu havde han en flaske brændevin med hjem fra Løkken, og den sad de og tömte om aftenen og blev sådan godt tilpas, og denher gamle Nord- mand blev noget mere snakvis. Så siger han: "Hvordant er det med dig, du mister jo så mange höveder og hester?« Ja, han kunde ikke blive ved gården nu, siger han, han var færdig til at gå fra den, hvad dag det skulde være, for han mist' jo al ting, og det var nok onde folk, der var skyld i det. Ja, så tager Nord- manden ordet og siger: "Det kunde der vel og rådes bod på." Nej, siger manden, han havde givet mange penge ud for at få det kur- eret og været ved mange kloge mænd, men det hjalp jo lige meget. "Ja, nu bliver a jo her i nat", siger Nordmanden, "så kan vi se på det i morgen tidlig." Om morgenen, de kom op, siger han til konen: "Nu skal du tage en hel kurvfuld torv og gjøre ild på arnestedet." Ja, det skulde hun nok. "Så vil vi gå ud i nødset og se, om vi kan ikke finde én ting råd for dether." Nordmanden han gik frem og tilbage der inde, og så viste han på en stor sten, der lå inde i pikningen. Den skulde brækkes op. Det skete, nej, der var ingen ting under den, den kunde de lægge ned igjen. Så gik han frem og tilbage igjen et par gange, og så siger han: "Her skal det være." Det var også en sten, der lå der inde, som han nu pegte på. De havde en stålstang og løftede stenen, og der under var et hul så stort, at det kunde tage godt et par skjæpper. Der var også alle slags ben både af heste og køer og får og svin o. s. v., og der var hår af dem, og der var ben og fjer af höns og ænder og gjæs. På de hår var der knyttet så mange ulykkes- knuder, at den kloge mand fik en toskjæppe-kurv helt fuld, da de fik det hele samlet sammen og fik det båret ud. Han regner ud ved at se alt det, at det kunde have varet et helt hundrede år, inden det fik ende, så længe skulde de altså have haft mist på deres kreaturer. De bar det nu ind i kjøkkenet, og så skulde de lukke både döre og vinduer tæt og stoppe alle huller på rollingen, for nu kom alt det på ilden, der var i kurven, og så skulde deres skademand nok komme lige straks. Det varede heller ikke svar længe, inden deres nabokone kom og vilde endelig have været ind, og hun råbte og skreg, hun skulde endelig snakke med dem. Men det måtte hun jo ikke komme for Nordmanden, han frygtede, det skulde ingen held have, når hun kom ind, og så kom hun hel- ler ikke. Efter den tid det skidt var brændt i aske, så bar de det og benstumperne ud på møddingen, og siden mistede de aldrig nogen ting. Han blev en dygtig mand, og hans børnebörn er ved gården den dag i dag er. Den, der har fortalt mig det, har kjendt manden personlig. Jens Peter Pedersen, Ilbjærge.
Map