Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_00931

Story DS_06_0_00931

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_00931

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørre- og S. Harridslev
Keywords associated with this story	stoppe 1 låne 1 forbyde 1 fornærme 1 skrive 2 pose 1 øg 1 øge 1 putte 1 bås 1 spand 2 hulle 1 ren 2 negl 1 simon 1 træt 1 lære 1 uheld 1 drikke 1 der 1 fremtid 1 ulykke 1 mel 1 mælk 1 tilladelse 1 stiv 1 klo 1 unde 1 æg 1 fiere 1 fa 1 skademand 1
Text of Danish publication	931. En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen. Ja, siger Fiulappen, han skulde nok fri dem for den ulykke, men det skulde være med dere3 tilladelse. Om morgenen fulgtes de ad ud, og så viste Finlappeu konen flere steder i stalden, hvor hun skulde grave op og blive ved, om hun også blev træt. Hun blev ved at grave op så længe, til hun finder en lærredspose fuld af negle og kloer og hår. Da hun fik nu fat på dem, skulde hun gå ind med dem og så gjore ild på og stoppe alle huller og gløhuller, og skrive kors over gløhullerne og sætte rönner over dörene. Posen, hun havde gravet op, kom så i denher båling at brænde. Han spörger så, om hun vilde vide, hvem der var deres skademand. Nej, det sagde hun nej til, for hun kunde ikke give til, når hun først blev så fornærmet. Han forbød dem, at de ikke måtte givo eller låne noget hen for fremtiden. Der kom nok én og vilde have været ind, men det skete jo ikke. Så lærte han dem, hvad de skulde gjøre ved deres køer, når de havde fået kalv. De skulde tage et æg og knæppe i stykker på spilbommen og så putte i halsen på dem med de ord: »Der skal ingen tage mælken af dig, forend de tager i den spand, a giver dig forst drikke af.« Spanden var jo ægget, og drikken var blommen. Det skulde siges i den Tre- eniges navn. Denher gamle Finlap sagde også: »Ja, de siger nok, at jeg er ikke klog, men jeg har kone og börn, der går nu der og nu der, og vil I ikke tro mig, så kan I høre ad, om de ikke er i dette öjeblik på det sted, hvor jeg siger.« Ja, det var jo und- erligt, at han vidste det. Der er fiere erdnu her på egnen, der skriver kors over gløhul- lerne og sætte rönner over dörene st. Hans aften. Jobanne Katrine Madsdatter, Barholt.
Map