Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_01019

Story DS_06_0_01019

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_01019

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ringive
Keywords associated with this story	række 1 såkorn 1 hitte 1 lomme 1 kulsort 1 fod 4 usynlig 1 hav 1 bi 1 anke 6 klage 1 forsamling 1 strup 1 skade 1 desuden 1 blade 1 rigsdaler 2 hemmelig 1 salighed 1 vinge 2 prikke 1 fordrukken 1
Text of Danish publication	1019. Der var en præst i Ringive, der hed Anker Bork, og han havde en sön, der hed Anker. Han og en mand fra Smed- strup, der hed Niels Sörensen, de fulgtes ad på en vej, og så kom- mer der én ridende om ved dem, og han red så meget rask. Så siger Anker til manden, han fulgtes med, om han troede ikke, de kunde nå ham. »Hvordan skulde vi kunne nå ham, han er kom- men så langt fra os.« »Jo, det skal vi nok«, siger han, »bi et hitte korn, så skal han nok komme til at holde.« Da rækker Anker ned i hans lomme og tager ettræskosöm, og det prikker han ned i vejen, lige midt i det sted, hvor hesten havde sat sin fod. Sà blev den sprænglam, den ridende kunde ingen steder komme. Han var afe og så foden efter, men han kunde ingen ting se. Såkorn de til og nåede ham. Da klager han sig, te hans hest var bleven så lam, han kunde ikke ride længere. Så siger Anker: »Lad os se foden da. Der sidder jo et söm midt i foden«, og han tog ved det og trak det af. Man manden havde ikke set sömmetog kunde ikke se det i foden. Nu skadede hesten ikke noget, og han kunde ride videre. Den Anker var slemt fordrukken. Han var en gang her oppe i Gadbjærg at holde jul og blev her i otte dage. Det hørte til Ilingive den gang, og så gik han omkring imellem folk. Han hav- de nogle blade ved sig, og der vilde han lære min fader af at vise igjen og gjøre sig usynlig, når han kom ind til en forsamling, og sådant noget. Han skulde give ham en rigsdaler for det. Men det vilde han ikke lære. »Gud fri mig fra at lære sådanne ting.«¦ »Jeg kan da sige dig, hvad du skal bruge til det, men desuden skal der også ord til. Du skal bruge noget af en ravns höjre vinge og blod af en kulsort hund og så noget af en ugles höjre vinge, og det skal du bære hemmelig under dit höjre armhul, så kan du gå ind i et gilde og spise og drikke så meget som du vil, uden at nogen véd af det, og gå igjen.« Men de ord, der skulde siges til, dem var det han vilde have en rigsdaler for at lære ham. Ja, en skulde ikke tro, at sådant noget er til. At have sin salighed for- vist for sådan en lumpen ting, det vil a ikke have med at gjore, sagde miu fader. Mads Povlsen, Gadbjær?.
Map