Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_01249

Story DS_06_0_01249

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_01249

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sundgården
Keywords associated with this story	plage 1 sti 1 jage 1 flok 1 betaling 1 svine 1 samle 1 nordmand 3 masse 1 rotte 7 svinge 1 forsøg 1 beholde 1 drive 1 nysgjerrig 1 jeres 1 mylre 1 slem 1 stok 1 dobbelt 1 lim 1 kige 1 kromand 3
Text of Danish publication	1249. I Sundgården på Tyholm ved den uordre side af Lim- fjorden havde de sådan en masse rotter, at de næsten underhulede gården og var en sand plage. En dag kom der en Nordmand, som rejste omkring og solgte et og andet, og vilde blive der om natten. Kromanden klagede over sine rotter, og dertil svarede den anden, at det kunde være, han kunde jage dem væk. Så blev det bestemt, at han skulde gjøre forsøget næste morgen tidlig. »Men«, sagde han, »hverken du eller din kone eller nogen som helst må se efter, hvordan det går til, for så kommer de igjen.« Næste morgen, för det blev lyst, stod Nordmanden op og tog en kjæp i hånden og vilde hen til sit arbejde, men kromanden og hans kone var lige godt nysgjerrige og keg ud af vinduet Da så de, hvordan Nordmanden gik der ude og småsnakkede og svingede stokken frem og tilbage. Nu mylrede rotterne frem i hobetal og samledes i gården i en stor klynge. Til sidst gik han ind i svine- stien og gav sig til at banke på en svinetønde. Endelig kom en gammel stor rotte op deraf og løb ud til de andre. Derefter drev han dem ned imod fjorden som en flok kreaturer. Mand og kone stod og lo ad ham, men pludselig vendte rotterne om og løb tilbage til gården, og fandt nu snart deres smuthuller igjen. Så gik Nord- manden igjen ind i krostuen, kaldte ad folkene, der lod. som de sov godt, og sagde: »Ja, nu kan I beholde jeres rotter for jer nysgjerrigheds skyld, nu driver jeg dem ikke bort mere.« «Vi har ikke set efter dig«, sagde manden. »Jo, I har, I stod ved vinduet.« Nu vilde kromanden have ham til at prøve det igjen, men han sagde nej, nu var det meget værre. De bød ham dobbelt betaling, og endelig gik han ind på det og drev dem da væk. Siden har der nok ikke været rotter i Sundgården. K. Kr. Jensen, Gudum.
Map