Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_01_0_01201

Story DS_01_0_01201

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Mound dwellers (Hidden folk) / Bjærgfolk
Publication ID	DS_01_0_01201

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Dalby
Keywords associated with this story	kammerat 1 skat 1 ryste 1 opholde 1 jord 1 opkaste 1 forstå 1 dyb 1 folge 1 by 1 gjemt 1 leje 1 kristen 1 anvisning 1 sølvpenge 1 midnat 1 brond 1 hælde 1 kun 1 skrin 3 kraftig 1 mene 1 skjule 1 herover 1 kunst 1 opsøge 1 sænke 1 vished 1
Text of Danish publication	?1201. Her i Dalby levede en gårdmand ved navn Peder Andersen, som de gamle endnu meget godt kan huske. I hans ungkarls-dage traf det sig, at her kom en fremmed mand til byes, som forstod den sjældne kunst at kunne oplede guld- og sølvpenge, hvor man så end gjemte dem, og opsøge skatte, som lå skjult i jordens skjød. Da manden havde set sig lidt omkring her, kom han snart til vished om, at der måtte være en skat i Låddenhöj på Dalby mark. For at få skatten lejede han fire af bykarlene til at grave efter den ved nattetid. En af disse var Peder Andersen. För end de gik til arbejdet, måtte de tage kristen jord på dem af den grav, som sidst var opkastet, for at iutet ondt skulde komme dem i vejen. Første nat de grov, traf de ingen ting på, men da de næste nat havde arbejdet til midnat, stödte de på et stort jærnbeslået skrin. Som de nu var ved at gjøre skrinet løs, skulde Peder Andersen op af hullet i sit eget ærende, men da ser han, at Dalby står i lys lue. Forskrækket herover kalder han på sine kammerater og forglemte rent, at ingen af dem måtte sige et ord under arbejdet, Da forsvandt skatten straks, og den kloge mand, som hele tiden havde opholdt sig nær ved, blev meget vred her over. Han viste dem et andet sted, hvor skrinet nu var flyttet hen og sænket meget dybere i jorden. Lange i ansigterne vendte de i den sildige nat tiibage og gik ind på kirkegården for at ryste kristenjorden af deres vestelommer på den grav, hvor de havde taget den. Kuns Peder Andersen vilde ej følge denne anvisning af den kloge mand, han hældte sin jord af på gaden. "Det skulde du ikke have gjort, Peder Andersen,* sagde manden, men Peder lo og gik hjem i sin seng. I hans kraftige mandsalder druknede titnævnte Peder Andersen i sin egen brond. Nogle vil mene, at hans bratte død var en folge af hans ringeagt for den kristne jord. A. C. Poulsen.
Map