Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_01284

Story DS_06_0_01284

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_01284

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Randers Ove
Keywords associated with this story	forsvinde 1 reb 1 kiste 1 flæsk 1 lave 1 port 1 adskillig 1 tilhold 1 vagt 1 pudse 1 næse 1 frakke 1 hjemkomst 1 mælde 3 beholde 2 tvivle 1 sjæl 3 tjeneste 1 sætte 1 hellere 1 pant 3 person 1 selvfølgelig 1 tyveri 1 dragon 1 snog 1 firben 1 spiritus 1 glat 1 lergulv 1 smug 1
Text of Danish publication	1284. Jens Kornelius fra Ove var ved de Randers dragoner. Der drev han det så vidt med hans kunster, te han var dömt til at skulle have rottiugslag. Som de var bedst ved at give ham dem inde i gymnastikhuset, kom han ind ad dören og sagde: »Tak skal I have, at I vil banke min frakke ud.« Så holdt de jo op selvfølgelig. Sådan gjorde han adskillige flere pudser, og så vilde de ikke beholde ham, han skulde hjerapermitteres. Men Jens bliver gående der alligevel. Endelig får han tilhold om at rejse. Der blev sat vagt ved alle fire porte, og de skulde mælde, når de havde set ham rejse af. Men så kom de alle fire på én gang og mældte, at nu var han rejst. Kort tid efter mældte de, at han gik på gaden og var slet ikke rejst af. De brændte brændevin i hans hjem, og det blev de ved med i smug efter hans hjemkomst fra tjenesten. Når toldvæsenet så kom at feseutere, havde han gamle kister med reb og andet gammelt skrumleri i, men aldrig spiritus, og så kunde de rejse med en lang næse, der var ingen ting at finde hos ham nogon tider. En gang var en person inde hos ham, der tvivlede om, at han kunde lave sådanne kunster. Da går han hen og laver noget og får så personen ind i storestuen. Da var det, som hele gulvet var oversået med småhuller, hvoraf der kom kiyvlende i land firben, snoge og småkryb og lå der og vrøvlede imellem hinanden. Derefter fik han det til at forsvinde lige så hurtig, som det var kommet, og gulvet var så glat igjen, som et gammelt lergulv kan være. Han kunde vise igjen for tyveri. Da han blev gammel, og det var hen ad, da han skulde dø, da blev han angst, for haus sjæl skulde sættes i pant til Fanden, mens det stod på, og det var nu for voveligt. Den sidste scene af ham var, da Per Maunik fra Blendstrup var ved ham. Der var bleven stjå- len en del flæsk o. s. v. fra ham. Ja, han vilde vise det igjen, siger Jens Kornelius, hvis han selv vilde sætte sin sjæl i pant, »for min sjæl er allerede sat i pant.« »Nej, a vil fanerne ikke«, siger Per Mannik, »så må de hellere beholde hele meueralen.« Niels Jensen, Brødløs mølle.
Map