Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_01290

Story DS_06_0_01290

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_01290

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Randers Bælum
Keywords associated with this story	himmel 1 stille 1 tordne 1 ben 1 jage 1 stad 1 høre 1 bæst 1 svær 1 klokke 2 bære 1 port 2 sælge 2 rykke 1 tallerken 1 strøg 1 vagt 1 kant 1 pudse 1 knæ 1 stege 1 stikke 1 forlange 1 klage 1 flyver 2 varm 1 pe 1 skam 1 ste 1 undskylde 1 regne 1 forse 1 klokkeslæt 1 kulør 1 and 1 brøle 1 forsamle 1 nærenstid 1 beskidt 3 kunst 1 støvle 1 dragon 1
Text of Danish publication	1290. En mand i Bælum, Mads Hansen, var så svær til at gjøre vidunderlige ting. Han var dragon i Randers og kunde, når de var ude til øvelse, få deres bæster til at løbe ud over mark- en, så de var ikke til at stille, men hans var tålig nok og stod ved officerernes. Det var ikke svar tit, han kunde komme ridende på ens kulør hest, for somme tider var den gul, og somme tider grön, og somme tider havde den intet hoved, ja, det var en rigtig skaberisatan ham. Og forså han sig med noget og skulde have straf, kunde han stå ved siden af og le ad dem, og så havde de en anden ting at slå på, en tagkjærv eller sådant noget. Når de skulde stille, kom Mads Hansen altid for sent. Ja, hans klokke var ikke mere, og når de så til deres klokke, var den heller ikke mere. Altid var det galt med ham med pudsning, for enten var han beskidt, eller også hesten var det. Så en dag skulde han da pudse hesten så stads. Da de andre stillede med deres heste, kom han bærende med hans, for at den ikke skulde blive beskidt, nu var den jo ren. Men han selv var rigtig nok beskidt. Der gik klage over ham, og de kunde ikke have ham, og han var skyld i det hele. Så vilde rikmesteren have ham op at gjøre kunster for sig. Men han undskyldte sig med, at han kunde ikke gjøre noget. Jo, han skulde. Ja, så skulde han af hans støvler, ellers kunde han ikke gjøre nogen kunster. Dem vilde rikmesteren godt hjæl- pe ham af. Ja, det var en skam, for de sad så hårdt. Jo, det kunde være det samme, og han kom til at rykke, og så sprang benet af i knæet. Så siger Mads Hansen: »Å, tag mig det, mens det er varmt.« Ja, han satte det til og strøg på det, og så kunde han gå igjen. Så siger rikmesteren: Nuskulde han have tak, »nu har jeg set nok.« De vilde ikke have ham længere, og han bliver kasseret og skal fra byen. Der bliver sat vagt ved alle fire porte på Randers by, og ved ét klokkeslæt kom Mads Hansen ud af alle fire porte, de så hans henfart alle steder. Da han nu rejste hjem, kom han i følge med flere ind på et gjæstgiversted, og der forlanger Mads et par stegte ænder. De kom også. Da han nu jager gaffelen i den ene, siger anden kvak og flyver af tallerkenen og ind under en seng. »Nå«, siger han, og så efter den, »mon den anden nu vil gjøre lige sådan?« Han stikker til, og kvak, siger den og flyver hen til en anden kant. Da han kom så hjem, blev han gift og kom til at bo i Bælum. Der havde han noget at sælge, og der kom flere gange nogle fra Ålborg og vilde tage ham, men da havde han ikke andet end vand at sælge. Nærenstid de var flere forsamlede, kunde han få det til at se ud, som der trak en g]æ (ø: tordensky) op på himlen, og det kuude regne og lysne og tordne og slå på vinduerne, men det hørtes kun inde i stuen, når de kom ud, var der ingen ting. Hans kone døde, og så blev han gift igjen. Nu måtte han ikke gjøre noget. Da kom der en mand og vilde have ham til at gjøre kunster for sig. Nej, han vilde ikke, hans kone kunde ikke lide det. Han æskede ham, men fik intet ud af det. Da han havde kjørt et bitte stykke, er der en kalv, der brøler i vognen bag ved ham, og da han ser til- bage, ligger der en rødbroget kalv bag i og bræger så forfærdelig. Så må han tilbage til Mads Hansen med den. Det var hans sid- ste kunst, a véd af. Povl Thomsen og Ole Bæk, Havbro.
Map