Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_01294

Story DS_06_0_01294

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_01294

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Horsens Holstebro
Keywords associated with this story	himmel 1 undgå 1 bestille 1 bryst 1 dårlig 1 stoppe 1 rigtig 1 får 1 narre 1 marked 1 pibe 4 røre 1 time 1 lomme 3 port 1 løbe 1 betale 1 betaling 2 spektakel 1 opholde 2 luge 2 sælge 2 sted 1 rykke 1 pæn 2 forlade 1 knippe 1 liste 1 tumle 1 strøg 1 fly 1 ansigt 1 skjæg 1 mening 1 forfærdelig 1 mangle 1 dragt 1 arm 3 tærske 1 mærke 1 nytte 1 prygle 1 frakke 1 træde 1 in 1 by 1 dristig 1 betyde 2 fætter 1 tandpine 2 forlange 1 tone 1 amerika 1 underlig 1 skilt 1 beholde 2 fin 1 ulejlighed 2 krop 1 beslutte 1 naturlig 1 føle 1 heksemester 1 agt 1 vindue 1 læge 1 mil 1 undersøge 1 befale 2 helbrede 1 ur 1 frygt 1 venlig 1 doktor 4 sygdom 1 forsyne 1 uforrettet 1 stjæle 1 herred 1 kurere 1 spektakkel 1 frimurer 1 fortjene 1 dør 1 kur 1 merskumspibe 1 glavind 17
Text of Danish publication	1294. Glavind var den störste heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmest- eren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne. Underofficeren begyndte nu, men da han var næsten færdig, så han, at det kun var et knippe byghalm, han stod og tærskede på, medens Glavind stod på sin plads og smålo. JBegge befalingsmændene blev lidt betuttede ved det, og da Glavind för havde været på spil, besluttede ritmeste- ren at hjemsende ham. Han befalede ham da at forlade byen in- den 12 timer og bød vagterne give agt på, hvilken tid han kom forbi dem. En tid efter afgav de den mælding, at han var kom- men ud af alle byens fire porte til bestemt samme tid. Han boede siden en tid i eller ved Holstebro, og da gav han sig af med at helbrede alle slags sygdomme. En mand fra Gxidum, der havde fået så ondt i sin ene arm, at han ingen ting kunde bestille, rejste også ud til ham og traf ham godt nok hjemme. Glavind bad ham sidde ned lidt, medens han gav sig til at læse i en bog. Men kort efter opdagede manden, at hans nye merskumspibe sad i en af Glavinds lommer. Da Glavind endelig var færdig med at læse, tog manden mod til sig og talte om piben. Glavind kunde ikke forstå, hvor i al verden den kunde være kommen der. »Men det er jo så naturligt, at du må få din pibe igjen«, sagde han nok så venlig. »Nå, så var det den arm, vi skulde se til«, og så gav han sig til at undersøge den og rykke i den, så manden skreg himmel- højt. Ja, nu kunde han godt rejse hjem, næste dag skulde armen nok være rask. Manden betalte ham for hans ulejlighed og var glad ved at komme bort. Da han kom uden for, mærkede han, at piben atter var borte, endskjöndt han havde stoppet den ind på brystet og knappet frakken godt om den. Nu troede han ikke, det kunde nytte at forlange den igjen, og var ikke dristig ved den rejse, da han var kommen af med både penge og pibe og havde fået sin arm meget dårligere af al den rykken og sliden. Men det varede dog ikke længe, inden den kom sig. Glavind var også frimurer, og derfor manglede han aldrig penge. Enhver troede, at de penge, man fik af ham, dem beholdt man ikke, og derfor holdt ingen af at sælge noget til ham. En gammel mand her fra Gudum fortæller, at Glavind en gang kom ind til ham og bad ham vise sig vej over heden, han havde været hos en syg et steds. Så fulgte manden med en mils vej. Da de skiltes, flyede Glavind ham en daler for hans ulejlighed, og han tog den nok, men ventede ikke at beholde den. Dog havde han den endnu, da han kom hjem, Glavind havde naturligvis ikke nænnet at tage den fra ham. Gla- vind var også god til at vise igjen. Der var en gang blevet stjå- let et par får nede i Humlum. Ejeren fik da sin nabo med sig ud til Glavind. Han lovede at vise dem igjen, gik så op på loftet og begyndte der at holde et forfærdeligt spektakkel. De to mænd listede sig hen til loftslugen, men da der var noget mørkt der oppe, kunde de ikke se andet, end at han tumlede der oppe med et stort rokkehjul. Men han må have mærket dem, for han kom løbende hen til lugen, og så skyndte de sig bort. Så lukkede han lugen, og spektaklet begyndte igjen. Endelig kom han og bød mændene i en temmelig uvenlig tone at følge med sig. De kom ind i et næsten mørkt kammer, og da de havde været der lidt, så de en mand med stort rödt skjæg. Glavind spurgte, om de kjendte den mand, for ham var det, der havde taget deres får og havde dem endnu. De kjendte ham dog ikke og spurgte nu, hvor han boede. Ja, han boede i Törring. De rejste så næste dag til Törring og fandt manden, men deres får var ikke hos ham, og han kunde gjøre bevisligt, at han havde opholdt sig hjemme, den tid fårene var blevne stjålne. De måtte da rejse hjem med uforrettet sag og kunde forstå, at Glavind havde narret dem. Men det var vel, fordi de havde luret. Han kunde jo lige så godt have vist dem den rigtige som den anden. Da Glavind havde opholdt sig en tid i Holstebro- egnen, rejste han siden til Amerika, siges der. I. Kr. Jensen, Gudum. Glavind boede i et lille pænt hus lige uden for Holstebro ad Mejrup til. Han havde en meget fin kone, en Kjöbenhavnerinde, som han nok havde fået ved sine kunster, sagde man. Alle piger var bauge for ham, for det var en almindelig mening, at, ingen piger, som han kom efter, kunde undgå ham. Et sted var han inde, hvor de havde en pæn lille hund, den vilde Glavind kjøbe, men de vilde ikke sælge den. Så strøg han hen ad den, og da blev den så dårlig, at de måtte tage den af med livet. Han kurerede doktor Glerups kone for tandpine. Da han så kom for at få sin betaling, begyndte doktoren med at sige, om han vidste, hvad det havde at betyde at tage betaling for en kur, når man ikke var læge. Ja, det var også lige meget, så kunde hun jo få hendes tandpine igjen, og så vilde han spörge doktoren, om han vidste, hvad det havde at betyde, det han gik med i hans lomme. Da nu doktoren følte ned i lommen, havde han der Glavinds ur, og så måtte han lade sagen falde. De prøvede tit på at arrestere ham, men kunde aldrig beholde ham, han kunde gå gjennem lukkede døre, og han kunde sidde i et vindue og lade benene hænge ud, og så kunde de falde fra ham ned på gaden. Mange andre underlige ting fortælles om ham. Jeg har set ham én gang i Gjelleruplund marked. Han havde et meget ejendommeligt skummelt ansigt, var forsynet med et par meget store guld-ørenringe og kunde ikke andet end indgyde eu vis frygt. Min fætter hentede ham en gang til sin kone, der var bleven rørt i kroppen, men det hjalp ikke. E. T. K.
Map