Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_06_0_01300

Story DS_06_0_01300

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DS_06_0_01300

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Dybvad Guldager Sæbygård Torslev
Keywords associated with this story	banke 1 stille 1 låne 1 lås 1 skride 1 lue 1 flugt 1 mave 1 fyr 1 marked 2 samtale 1 mærkelig 1 ryste 1 blæse 1 bånd 1 tabe 2 knægt 1 nederst 1 samle 1 spids 1 hobe 1 lykkelig 1 berygtet 1 true 1 begynde 1 kylte 1 klar 1 usynlig 2 piske 1 mur 2 rive 1 græde 1 kant 1 lov 1 husbond 1 stikke 2 spindelvæv 1 vige 1 leje 1 helse 1 hånde 1 vinde 4 brok 1 sandhed 1 rede 1 herned 1 tænke 1 kikke 1 slås 1 kirketårn 1 kravle 1 synd 1 kue 1 sprog 1 spilt 2 stork 1 spil 2 legestue 1 rigsdaler 1 sandse 1 mure 1 kasse 1 øverst 1 tåge 1 mester 1 unge 4 tårn 1 torsdag 3 lovning 1 blæser 1 nøglehul 1 hurra 1 ovre 1 syl 1 politi 1 luse 1
Text of Danish publication	?1300. Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå mur- mester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var hau, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjön bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?« Jo, siger a. »A skal lære dig at spille, så du kan vinde alt det du vil. A har en bog, og der står det i. Der står en kasse oppe i Skjæve kirke, og den skal du sætte dig i, og så skal du give bånd tre gange og sige tre gange ja. A skal følge dig derop. »Men hvordan kan vi komme ind?« siger a, »der er jo så stærk en lås for.« »Den kan a blæse op«, siger han, »når a blæser ind ad nøglehullet, så springer den op afsig selv.« Det tykte a nu lige godt ikke om at prøve. »A kan også lære dig, hvordan du kan gjøre dig usynlig«, siger han. »Du skal gå op til en svalerede inde i laden en torsdag, og have en syl med dig, og så skal du stikke den igjennem hovedet af ungerne fra det ene öje til det andet. Næste torsdag skal du igjen op og se efter det, og så finder du en sten ved hver af ungerne, når du ryster deres vin- ger, for den sidder inde under dem. Når du så får fat i en af de sten og kommer herned til mig med, så skal a lære dig at blive usynlig. Han fik mig også til at gjøre det. A kravlede op med sylen til en rede, der var unger i, og stak öjnene ud på dem. Næste torsdag gik a derop igjen, og a kikkede jo ind i reden. Men der sad ungerne og havde lige så gode og klare öjne som för og kunde se lige godt. A vidste endda, a havde stukket dem ud med sylen. Så blev der lige så fuldt af spindelvæv rundt omkring mig oppe i ovret, og der blev sådan en tåge for mine öjne, så a havde nær falden ned, og det var sært, de a kom godt fra det. Men det var ellers godt nok begyndt, skal a love for. A har tit tænkt på, hvor stor en synd det var, Karl der fik mig til. Hans bog, som han havde lånt mig, sad a jo og læste i, når a kunde komme til det, men det lagde min husbond mærke til, og så tog hau hans skarre- vintel (ø: en stor pog eller kjæp eller pisk) og truede med, at der- som a ikke sagde sandhed, så fik a hug. Så måtte a op med sprog- et og fortælle ham, hvad samtale Karl havde haft med mig Så kom der folk til at følge ham ud af gården, de vilde ikke have ham længere. Ved Sæby kirke gjorde han et andet mærkeligt spil, da han var der at mure. Storken stod en dag på hans ene ben oppe på kirketårnet, og så sagde folkene til ham, at det kunde han ikke gjøre ham efter. Jo, det mente han nok. Så gik han derop på det øverste af tårnets tag, stillede sig på hovedet oppe på spidsen, så han vendte ryggen ud mod tåingavlen, der var i flugt med tårnmuren helt ned til jorden, og maven ind mod kirkeskibet. Derefter lod han sig skride ned ad tårntagets blytavler helt til den nederste kant, holdt sig der fast med kun to fingre, svingende ud med den andenhånd, og råbte: Hurra. Så førte politiet ham ud af byen, de vilde ikke have mere med ham at gjøre. Der var en gang legestue i Dal i Torslev sogn. Der kom Karl Woldal også. Så sad en ung fyr ved nogle andre og spilte kort og havde tabt alle hans penge til dem, og nu sad han og græd. »Hvad græder du for?« siger Karl. Ja, han havde spillet alle hans penge hen. »Hvor mange var det?« siger Karl. »Fem Rigsdaler.« »Lad mig nu sætte mig ved dig, mon du så ikke kunde være lykkelig igjen.« Ja, han havde ikke flere penge at spille om, ikke en skilling. »Så skal a lægge dem ud for dig.« Ku begyudte de spillet igjen, og det varede ikke svar længe, inden han havde vundet de fem daler til- bage, han havde tabt. Så gav han ham derefter et par rigtig gode ørefigener og sagde: »Nu kan du gå hjem, du knægt, med det.« En dag kom han til et sted i Guldager og vilde til Hjörring marked, men da det blev for sent for ham at. komme der den dag, blev han i Guldager ora natten over. Om aftenen sad de og vilde gjøre nar ad ham. Så siger han, om de havde ikke lyst til at spille om deres luer. Jo, og de spilte, men han vandt dem alle sammen. Så kylte han dem alle steder både ude og inde, og ejersmændene kom til at slås og rives om dem, for de vilde jo da hver have en lue igjen. Da han gik, tog han lovning på at komme til at ligge der igjen, når han kom fra marked. Folkene sagde, at det kunde han nok, for de kjendte jo ikke, hvad han var for en karl. Da han kom tilbage, var han så meget stjerueudes fuld. Dan havde en stor hoben penge ved sig og sad og spurgte, om de vilde ikke spille kort. Jo, det vilde de nok, for han var jo så fuld og kunde snart hverken sandse eller samle. De første gange tabte han, og de andre fik så mere mod. Men enden på det blev, at han vandt 400 daler fra dem og heste og vogn. De vilde nu have banket ham, men han kom framraen ud og kom så fra dem. Da hau snak- kede med mig, sagde han: »Du skal altid spille kort om aftenen ved lys, aldrig om dagen, og når du holder dine kort op mod lyset, kan du på dem læse de andre deres kort.« Han boede til leje nede i Torsballe i Understed sogn En morgen, da han gik på brok- jagt, sagde han: »Nu går a, men I ser mig ikke levende igjen.« Så kom han ind i et hus og sagde, om han kunde ikke få lov til at ligge på sengen et öjeblik, han var hverken luset eller fuattet. Jo, det kunde han nok. Men så snart han havde lagt sig, så var han død. Mossi-Jens, O.-Br.
Map