Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00023

Story DS_07_0_00023

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00023

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hald
Keywords associated with this story	gård 1 nabo 1 styrte 1 bryst 1 allerbedst 1 låne 1 dreng 1 skrive 1 skole 1 lind 1 åben 3 stud 1 grise 1 nem 1 ten 1 smutte 1 kone 1 trykke 1 sovekammer 1 brød 1 ung 1 betyde 1 arve 1 spøg 1 lykke 1 skrædder 1 indfinde 1 hvil 1 mor 1 skorsten 1 kniv 1 bog 1 ulykke 1 skikkelig 1 nøds 1 trives 1 betænke 1 heks 1 betydning 1 nærhed 1 sygdom 2 mog 1 nød 1 tofte 1 ligefrem 1 lage 1 karens 1 vanheld 1 flan 1 aftægtshus 1
Text of Danish publication	23. Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu, der helt går af vejen, når hun kommer i deres nærhed. Hun havde en morbro- der i Hald, der hed Per Simonsen, han kunde mere end sit fader- vor, og da han døde, mener man, at Karen arvede hans bøger. En af hendes mænd (hun har været gift to gange) kunde også som- metider sige som for spøg: »Ja, hun har jo lært noget af sin mor- broder.« Det var nu sådan, at på de steder, hvor hun var mest godevenner med folkene og tiest kom, der fik de allermest vanheld. Gjenboens ligeoverfor havde en tid så meget, der døde, af alle slags kreaturer, hoveder, får og grise; der kunde ingen ting hverken lykkes eller trives. En anden mands første kones sygdom og død sagde de ligefrem, at Karen var skyld i. »Hun kom også meget til vort, men vi var aldrig sådan rigtig grundvenuer, hun gik altid bag om den gård og det hus, der er imellem, og kom ind ad lagen. Vi havde en stud, der stod på toften, den gik hun da om ved så længe, til den styrtede«, fortæller én af mine hjemmelsmænd. Gård- en, der lå ved siden af hendes, er en såkaldt halvgård, der er åben til den side, hvor gårdene vendte sammen, og da Karens gård var åben til samme side, havde hun nemt ved at smutte derind til hvil- ken som helst tid. En nat, i den tid naboens kone var syg, væk- kede hun sin mand og sagde, han kom til at rejse sig, for Ka Fiils gik ude i nødset. Han trykkede sig ved at komme op og mente, at det kunde hun jo ikke vide, den snak betød vel ikke noget. Men hun blev ved at snakke for ham, til han -rejste sig og gik ud, og da kom rigtig nok også Ka Fiils i sine inderklæder ud af nøds- dören. Det kunde da ikke være noget godt, hun gik der efter. Så byggede manden et höjt törvedige for den åbne side, for at blive i stand til at lukke for sin gård om natten. Jeg har også hørt, at de fandt sølvskillinger i deres skorsten, og sådant mere. En an- den mand i b)Ten havde en sön, der var syg (og er død), faderen hentede den Moge skrædder i Randers til ham. flan lovede, at de nok, mens han var der, skulde få at se, hvem der var skyld i drengens sygdom, for den skulde nok indfinde sig. Som de så sad allerbedst inde i sovekammeret, kom Ka Fiils, hun gjorde sig til ærende med at spörge om råd for et eller andet. Da hun gik ud af dören, sagde skrædderen: »Se nu efter! hun vender sig og ser tilbage, inden hun går ud af porten.« Det gjorde hun også. En kone havde lånt et brød af hende, og da hun skar hul af brødet var det, som hun jog kniven i sit eget bryst, og derefter gik hun i lang tid og var så sær, der var sådan en angst over hende altid. Hun tror for vist, at Karen er skyld i det. Man siger også, at hun kan gjøre sig til en hare. Jeg har betænkt mig længe på, om jeg skulde skrive noget om dette, da »heksen« lever endnu. Men så tænkte jeg, at det mulig dog kunde have eller få betydning at se, hvorlænge heksetroen har holdt sig så levende her på dette sted. Karen Marie Rasmussen.
Map