Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00033

Story DS_07_0_00033

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00033

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tammestrup
Keywords associated with this story	himmel 3 hedde 1 dag 1 fornærme 2 skrive 1 opgang 1 sol 1 tie 1 hore 1 karet 1 fiske 1 endogså 2 tor 1 åben 1 stolt 1 se 1 sko 1 vold 1 umulig 1 forlade 1 tildragelse 1 morgen 1 kylle 1 spå 4 snappe 1 vugge 1 tigge 2 by 1 holde 1 betyde 1 fange 1 opfyldelse 1 takket 1 lokke 3 levere 1 fatte 1 føde 2 såre 1 anvisning 1 behold 1 strup 1 læse 1 dram 3 tilpas 1 kokkepige 1 ulykke 1 ånde 1 drik 1 hellere 1 guldring 1 vindue 1 ende 1 gudfrygtig 1 bende 1 spådom 1 vægre 1 trappe 4 sæde 1 madam 1 sone 1 eg 1 hovedbygning 1 seddel 1 gjedde 1 verden 1 amen 1 rimelighed 1 godsforvalter 1 grevinde 2 delse 1 enevold 4
Text of Danish publication	33. Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde op- holdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde hun ikke lide mere for det, for nu var der ikke andre tegn på himmelen end en vugge, og det havde så meget at betyde, at dersom det blev en pige, så blev hun lokket, men blev det en dreng, så skulde han lokke én, og det var da ingen ulykke, mente han. Det blev og en son, og det kom til at sæde godt nok, han lokkede en pige, og hun fik en sön igjen, der kom til at hedde Jænnuld (Enevold). Han er død for nogle få år siden og havde en gård henne i Lund. Enevold Hvid var meget gudfrygtig. Når han kjørte fra Tamme- strup, så bad han en bön, inden han kjørte, og når han kom til- bage, så lukkede han sine hænder sammen og takkede for, at han nu fik Tammestrup at se igjen. Folk mente, at det var sådan en profetisk ånd, der ledede ham. Han vidste, at han skulde dø un- der åben himmel på en trappe, men hvor trappen var, det vidste han ikke. Det havde han vist sagt folk en hel snes år för det skete, og det gik også i opfyldelse, så han døde på en trappe i Hor- sens op til en dör. lian var godsforvalter for etatsrådinde Licht- enborg, og det var på hendes trappe, han sad. Den gård kaldes nu Jørgensens Hotel. Han spåede også grevinde Trampe på Utrup. Hun drog meget til Tammestrup at besøge ham, og en gang hun var kjørende der med fire sorte for, forlangte hun, om han vilde spå hendes fremtid. Han vægrede sig meget og frabad sig det tit. Men så blev hun fornærmet på ham. Ja, siger han, når hun tog det så fornærmelig op, kunde han jo nok spå hende, men hun vilde blive slemt mistrostig over det, og derfor var det, han hellere vil- de være fri. Han endte det så med få ord. »Ja, grevinden er rig hun var nu endogså hovedrig og forfærdelig stolt - men hun vil blive meget fattig, inden hun kommer af verden, endogså så fattig, at hun vil komme til at tigge hendes føde.« Se, sådan var spådommen, og hun blev så fornærmet, at hun sendte en af Ene- vold Hvids piger ud at sige til Hans, at ban straks skulde spæude for kareten og komme for dören. Se, så kjørte hun jo hjem. Da hun kom hjem, var hun lige godt sært tilpas og kunde ikke behol- de den spådom for sig selv. Så kaldte hun hendes kammerpige til sig og sagde til hende: Sådan og sådan var hun spået i dag, men det kunde nu aldrig have rimelighed, det kunde gå i opfyl- delse. Det var lige så umuligt her trækker hun en guldring af hendes finger og kyller ud af et vindue i søen som at hun kunde få den ring igjen. Hun havde to mænd oppe i Satrup by, der fiskede til hende nede i Urup so, og naturligvis også fæt ind til hovedbygningen, og så en 14 dages tid eftei fangede de en stor gjedde. Da kokkepigen nu skar den op i kjakkenet, var heudes ring der, og deu blov hende leveret. Så blev hun noget sær be- tænkelig og noget stillo et stykke tid, men hun fattede sig jo og blev ved bendes verdens fumleri, og til sidst blev hun også så fattig, te hun gik omkring i Östbjerk by og de omliggendes byer cg tiggede hendes fode, og til sidst døde hun i et ovnhus til en gård i Satrup med én sko på og én træsko. Det skal nu være en virkelig tildragelse. Enevold Hvid var lige godt også noget heks, og kunde læse over jægt. På en seddel, der var skreven efter hans anvisning, stod : Jegetræ, jegten plager mig, den riveudesjegt plagermig såre ofte. Jeg (o: Eg), behold den i år og dag, iudtil den mig forlade må. Amen. Den hellig ånds sendelses hjælp. Dette læses tie tors- dag morgener i træk för solens opgang. Den gamle Hvid i Tammestrup var en gang i præstegården, som han var da så tit, og så opvartede madammen ham med spise og brændevin, og drammen stod ekjænket foran ham, men han lod den stå. »Der står en dram, Hvid.« »Ja, det ser jeg.« Hun rendte ud og kom igjen, og lige så tit hun sagde det, svarede han: »Ja, det ser jeg«, og den blev ved at stå. Endelig kom hun atter og sagde: »Værsgo, hr. Hvid, og drik Deres dram.« »Tak, inadam Bagger«, og dermed snappede han den. J. B. og M. H., Lille-Tåuing.
Map