Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00093

Story DS_07_0_00093

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00093

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Funder
Keywords associated with this story	nabo 1 skjælde 1 hare 2 narre 1 magelig 1 løbe 1 hvortil 1 forlade 1 hale 1 øre 1 busk 1 rar 1 ten 1 væ 1 bagefter 1 spasere 1 sovekammer 1 bøsse 1 skod 2 skud 1 skyde 1 hytte 1 næse 1 grim 1 sædvanlig 1 bemærke 1 sen 1 krybe 1 skue 2 gje 1 begyndelse 1 drev 1 hævne 1 værst 1 ligeledes 1 go 1 forskjel 1 forhekse 1 ramme 1 vedblive 2 slem 1 bende 1 frygt 2 ræ 1 udfald 1 heldigvis 1 bedrift 1 skytte 2 prægtig 1 sandsynligvis 1 lisse 1 puddelhund 2 trøst 1
Text of Danish publication	93. I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjer- trud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var Kristen Pedersen, Jens Degn og to andre på jagt i Funder skov; men på vejen så de gamle Gjertrud også spasere til skoven, hvortil Kri ten Peder- sen bemærkede: »Ja, no ka vi lisse gåc go hjem ijæn, få no foe vi sku e^ nød.« Det syntes de andre dog ikke om, og de vedblev deres gang. I begyndelsen så de slet ingen harer; men endelig kom der én løbende helt magelig lige om for næsen af dem. Den havde temmelig lange øren og ben, samt var mere mørkladen end de sædvanlige. De to af skytterne skod straks på den, og ramte også godt; men haglene prellede af på den og rev kun nogle hår løs, hvorpå haren løb igjennem nogle buske om for de to andre skytter, der ligeledes begge skod på den med samme udfald. Der- på lob den tilbage til de andre skytter, og således vedblev den, til de hver havde skudt tre skud på den, da blev de endelig kjede af det og gik hjem. Meu da de var komne lidt uden for skoven, så de gamle Gjertrud nok så fornöjet komme bagefter. De havde stor lyst til at skjælde hende godt ud; men de turde ikke af frygt for, at hun på en eller anden måde så vilde hævne sig på dem, skjöndt de godt vidste, at det var hende, der havde holdt dem for nar. Det var dog ikke det værste, men i tre år kunde de ikke skyde noget som helst med deres bøsser, så hun sandsynligvis også har forhekset dem. Efter at hun havde drevet mange lignende og meget værre bedrifter, blev hun endelig syg og døde, forhadt og forladt af alle. Som hun lå på sit sidste, kom der en stor grim puddelhund ind i hendes sovekammer. Drengen, som sad ved hendes seng, krøb sammen af frygt og skreg, men Gjertrud trøst- ede ham og sagde: »De ska do sku7 væ ræ^ få, Povl, de æ jo wå nabos hund.« Men drengen kunde meget godt se forskjel, end- skjöndt det var også en sort puddelhund. Hunden satte sig på halen midt i stuen, men gik omsider hen til hende ved sengen, hvor den forsvandt. Povl har senere fortalt, at hun vilde have lært ham at hekse, men som hun dog heldigvis ikke fik lejlighed til. Christen Hördum, Funder.
Map