Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_07_0_00117

Story DS_07_0_00117

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DS_07_0_00117

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hemdrup Krastrup
Keywords associated with this story	sonde 1 dejlig 1 hjem 1 hare 1 smøre 1 søge 1 møde 1 more 2 liste 1 lår 1 hund 5 sikken 1 mærke 1 ordentlig 1 sædvanlig 1 leje 1 bondegård 2 krukke 2 sove 1 rendesten 1 seng 1 heldig 1 snarere 1 hemmelig 1 skytte 4
Text of Danish publication	117. Her nede i Hendrup er en bondegård, der ligger på mark- en et skjönt stykke sonden for byen. Så havde de en skytte i Krastrup, han var ude på jagt, og kommer ud i noget kjær tæt ved den gård og har fire store hunde med sig. Som han kommer der til, så rejser de en hare, og hundene løber efter den næsten den hele dag, men kunde ikke tage den, og til sidst bliver den væk for dem. Han møder igjen om anden dagen og vil prøve den hare. Men der var ingen råd; hundene løb, te de var snart af med livet. Så går han op til deuher store bondegård og spörger, om han kan ikke blive der i nat. Jo, de logerede så tit nogen. Da det blev aften, og de vilde til ro, siger han nej, hau vilde ikke til sengs. De havde en foldebænk for enden af deres bord, der beder hau, om han måtte ikke ligge på. De tykte, det var så ringe et leje, han kunde godt få en ordentlig seug at ligge på. Meu hau sagde nej. Så ligger han, lige til det bliver dag, og folk de rejser dem. Konen hun står først op og tager eu lille krukke, der står under hendes seng, og hun smør hendes hænder og födder og siger: »Smør let og tæt, te vi kau more skytten og hans hunde i dag.« Det lig- ger skytten og hører og ser, men han lader, som han sover, og så lister han sig hemmelig til og tager krukken og smører hundene under födderne og siger: »Smør let og tæt, sådan te vi kan more mandens kone i dag, te hun aldrig mere skal gjøre narafos.« Så rejste han ud med hans huude, men han kom aldrig snarere ud, forend haren lod sig se, og den sætter ud over den vilde mark som sædvanlig, og hundene bag efter. Men hun mærker straks, te det bliver galt. Hun vender så om og søger efter hjemmet, og kom heldigt til rendestenen, hvor hun var vaut til at gå ud og ind. Der greb hundene hende og rev omentreut det ene lår af hende. Så siger skytten: »Se nu, mand, sikken dejlig kone du har, du får nu at doktorere på hende, jeg vil ikke have mere med hende at gjøre.« Niels Kristian Jeuseu, Fredbjærg.
Map